Audi TT kan vende tilbage som sporty elbil
Audi overvejer at genintroducere coupéen og roadsteren Audi TT, der udgik i 2023, som elbil. Adspurgt om TT kan vende tilbage som elbil, svarer Gernot Döllner over for Auto Express ”ja, det er en mulighed”.
Hvis den sporty elbil bliver en realitet, vil den med al sandsynlighed dele teknologi med den kommende elektriske Porsche Boxster/Cayman og blive et billigere alternativ til disse.
Porsche Boxster (roadster) og Cayman (coupé) som elbil menes at komme sidst på året, og det lyder ikke umiddelbart som om, at en Audi TT er lige om hjørnet – men den tyske bilproducent lyder slet heller ikke afvisende.
Se også: Se alle elbiler fra Audi
Perspektivering
En Audi TT kunne være en interessant tilføjelse til Audis efterhånden store portefølje af elbiler. Den eneste elektriske coupé, som Audi i dag har, er e-tron GT. Med en startpris på 1.337.990 kr. er e-tron GT dog uden for de fleste danskeres rækkevidde.
En elektrisk Audi TT bliver heller ikke en billig elbil, men vil formentlig koste noget, der minder om det halve af e-tron GT. Den vil derfor være en langt mere prisvenligt bud på en sporty elbil fra Audi, som samtidig kan bruges til hverdagskørsel – medmindre man har brug for en stor familiebil.
Audi TT som elbil vil fylde et lille hul i elbilmarkedet, der er forholdsvis ubesat for tiden. Aktuelt findes der MG Cyberster, som er en roadster til 499.999 kr.. Porsches bud på en elektrisk roadster/coupé, der kan danne fundamentet for Audi TT som elbil, ventes som bekendt at komme sidst på året.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Se alle elektriske sportsvogne
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle elektriske coupéer
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027