BMW i3 vender tilbage som sedan – se de første billeder

BMW ventes at genintroducere elbilen i3 i 2026 – men denne gang som en sedan. Se de første officielle billeder af den nye BMW i3 som sedan.

BMW i3 vender tilbage som sedan – se de første billeder

Næste generation af BMW’s elektriske 3-serie forventes at komme i 2026. Godt nok vil BMW i3-navnet blive taget i brug igen, men bortset fra navnet er der ikke mange ligheder med den oprindelige BMW i3-elbil – en letgenkendelig hatchback, der var i produktion fra 2013 til 2022.

Se også: Specifikationer, rygter og billeder af BMW i3 sedan

BMW tester prototype på ny i3 sedan

Den nye BMW i3 er i stedet en sedan og er baseret på BMW’s Neue Klasse-platform. Den introducerer lynhurtig opladning, batterier med høj energitæthed, mindst 600 km rækkevidde og sidst, men ikke mindst, et topmoderne infotainmentsystem. Læs mere om BMW’s nye elbilplatform.

BMW har offentliggjort de første billeder af BMW i3 i fuld camouflage, ligesom BMW forleden gjorde med den kommende SUV, iX3.

BMW har også offentliggjort en video fra testkørslen, som foregik i Sverige:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af BMW Group (@bmwgroup)

Her ses den nye Neue Klasse-designfilosofi, som giver bilen et helt andet udtryk, end vi er vant til fra BMW’s elbiler. BMW har, ikke overraskende, bevaret de karakteristiske nyrer, som udgør grillen på fronten.

Der er kommet helt nye LED-forlygter, og forkofangeren ser noget anderledes ud, end hvad vi tidligere har set fra BMW.

På bagenden ser den kraftige nedre splitter fra Neue Klasse-konceptbilen ud til at være erstattet af en mere traditionel kofanger, og de cirkulære bremselys er skiftet ud med en stor LED-bjælke.

Se også: Alle elbiler fra BMW

Bedste alternativer til ny BMW i3

BMW i3 er en elektrisk sedan i mellemklassen og bliver en relativt billig elbil fra BMW, der skal konkurrere med med nogle helt andre elbiler end den oprindelige i3. Nogle af de alternativerne til den nye BMW i3 bliver sedaner som Tesla Model 3 (81/100), Volkswagen ID.7 (78/100) og den kommende Mercedes-Benz CLA.

Også sedaner som Mercedes-Benz EQE (75/100) og BMW i4 (72/100) kan i en vis udstrækning være alternativer til BMW i3, om end de er en tand dyrere, end hvad vi forventer, at BMW i3 får af pris. BMW i3 vil formentlig ligge mellem 425.000 og 450.000 kr.

Vi anbefaler:
Alle elektriske sedaner
Test og anmeldelser af elbiler
Priser på Danmarks billigste elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027