BMW i5 i test: De første indtryk af BMWs næste elbil

BMW er i fuld gang med at teste deres næste fuldelektriske bil, BMW i5. BMW i5 lanceres herhjemme senere i år, og nu giver de os det første indtryk af elbilen.

BMW i5 i test: De første indtryk af BMWs næste elbil

Den næste elbil fra BMW bliver lanceret senere i 2023, men der er allerede nu store forventninger til den. I denne omgang er det 5-serien, der for første gang nogensinde kommer i en helt elektrisk variant. Til næste år kommer den som stationcar. Allerede nu er BMW ved at teste i5, og giver os dermed det første indtryk af den kommende elbil.

Se også: Alle elbiler fra BMW

BMW i5 lanceres i 2023

Det er ikke meget vi kender til BMW i5 endnu, men med disse nye fotos af den, kan vi komme lidt tættere på den. BMW er en af de producenter, der har været hurtigst til at reagere på interessen for fuldelektriske biler, og tilbyder i dag modellerne iX1, iX3, iX, i7, i4. Og der er flere på vej, blandt andet en BMW M-model og en nye I3-serie, der sandsynligvis vil minde mere 0m den klassiske 3-serie. Og så er der alle de elektriske BMW’er under udvikling, som vi endnu ikke kender til.

Men den næstkommende BMW-elbil bliver altså i5. Og det kunne tyde på, at BMW denne gang prøver et opdateret design af. Kigger man nærmere på disse billeder af i5, ser man blandt andet runde baglygter og forlygter med nyt design. Den store designnyhed kunne dog være et nyt design til frontgrillen. Det er ikke alle, der er vilde med BMWs nuværende design på frontgrillen, og måske bliver der prøvet noget nyt af med i5.

Læs også: Disse elbiler er på vej fra BMW

Se de officielle fotos af den nye BMW i5 nedenfor:

BMW i5
BMW i5 testes på danske veje.

Hvornår kommer BMW i5 og hvad bliver prisen?

Hvad prisen på BMW i5 bliver, er for tidligt at sige endnu. Den nuværende BMW 5-serie starter ved 586.000 kroner. En elektrisk variant forventes at være dyrere. BMW i5 præsenteres senere i år, men vi ved ikke præcist hvornår endnu. BMW oplyser, at den vises frem “om nogle måneder”.

Vores test af BMW i5 vil du kunne læse, når bilen officielt bliver lanceret herhjemme.

Se også: Find den bedste elbilforsikring