BYD fik milliarder i statsstøtte fra Kina
BYD skulle have modtaget flere milliarder euro i støtte fra den kinesiske stat, slår en ny tysk undersøgelse fast.
Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler
Fik over 30 mia. kroner i statsstøtte
Ifølge en undersøgelse fra det tyske Kiel Institute for the World Economy, har elbilproducenten BYD modtaget mindst 32 milliarder kroner i støtte fra den kinesiske regering.
BYD er Kinas største elbilproducent og i øjeblikket den andenstørste på et globalt plan. BYD overgik Tesla i sidste kvartal af 2023, men måtte give titlen tilbage til Tesla i 1. kvartal af 2024. BYD solgte 1,6 millioner elbiler i 2023 og har store forventninger til elbilsalget i udlandet i 2024.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Skulle forbedre BYDs konkurrenceevne
Den kinesiske elbilproducent skulle have modtaget statstøtte for at forbedre deres konkurrenceevne både i hjemlandet og globalt.
Den tyske tænketanks rapport kommer på et tidspunkt, hvor EU undersøger påstået unfair støtte til Kinas elbilsektor, og hvor en højere toldsats sandsynligvis vil blive indført.
“Subsidier som dem, der er givet til BYD, har gjort det muligt for kinesiske virksomheder at opskalere hurtigt, dominere det kinesiske marked og lette en stigende ekspansion på EU-markederne,” konkluderer instituttet, som rådgiver den tyske regering.
Ifølge undersøgelsen nyder BYD også godt af statsstøtte til lokale batteriproducenter og rabatter til købere af deres biler.
Se også: Priser og billeder på kommende elbiler i Danmark
Højere toldsats kan gøre elbiler fra Kina dyrere
Europa blev oversvømmet med nye kinesiske mærker af billigere elbiler sidste år. Den voldsomme priskrig fik mange store europæiske bilproducenter til at miste markedsandele.
Europa-Kommissionen er i øjeblikket i gang med at undersøge, om der skal indføres straftold for at beskytte EU-producenter mod billigere kinesisk import af elbiler.
En højere toldsats vil ramme de kinesiske elbilproducenter og importører, og vil sandsynligvis gøre elbiler fra Kina dyrere i Europa – og dermed mindre attraktive for de europæiske bilkøbere.
Flere europæiske bilproducenter er i snak om eventuelt samarbejde, for at kunne konkurrere mod de kinesiske producenter, heriblandt Renault og Volkswagen. Ifølge Luca de Meo, der er administrerende direktør for Renault, har de europæiske bilproducenter brug for EU-støtte.
Ifølge Kina vinder landets bilproducenter kapløbet takket være deres overlegne produkter, og ikke fordi de kan opnå en lavere pris på grund af statsstøtte. Kina kaldte EU’s undersøgelse af kinesiske elbiler for “ren protektionisme”.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den