Clever hæver pris på populær ladeløsning med 13 %
Clever varsler nu en prisstigning på en ladeløsning, der er specielt fordelagtig for dem, der kører mange kilometer i deres elbil. Abonnementet med fri opladning stiger i pris med 100 kr. per måned.
Se også: Hvilken ladeboks er bedst?
Prisstigning på Clever-abonnement med fri opladning
En prisstigning er på vej til Clevers ladeløsning, hvor man betaler en fast pris per måned for fri opladning. Abonnementet koster nu 799 kr. per måned, men stiger til 899 kr. En pristigning på 100 kr. eller knap 13 procent.
Prisstigning vil blive en realitet fra den 1. juni 2025. Det er dog kun for de abonnementskunder, som ikke også har en ladeboks fra Clever. Har du Clever-ladeboks, vil prisen forblive de 799 kr.
Det er en markant procentuel stigning, hvilket betyder, at den gennemsnitlige elbilist nu først opnår økonomisk fordel ved abonnementet, når der køres over 14.000 km om året – tidligere var grænsen 12.000 km, skriver FDM.
Kører du færre kilometer om året og har du ikke mulighed for ladeboks, er den bedste løsning at oplade uden abonnement.
Se også: Test af nyeste elbiler i Danmark
Helt slut med afgiftsrefusion for ejere af solceller
I samme omgang har Clever ændret praksis for kunderne med solceller. Fra kun at fjerne afgiftsrefusionen for nye kunder med solceller fra 1. december 2024, udvides ændringen til at omfatte alle kunder. Tidligere tilbød selskabet også refusion til husstande med elvarme, men denne ordning er ligeledes ophørt.
Læs også: Slut med elafgiftsrefusion for elbilejere med solceller
Perspektivering
Hvilken ladeløsning er bedst og billigst, og hvilken ladeboks og ladeudbyder bør jeg vælge? Bliv klogere på ladeløsninger og ladebokse i denne guide.
Se også: Se alle elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed
Tal om elbiler – statistik og salgstal i Danmark