Hvor meget bedre bliver batterier til elbiler?

Vil udviklingen i batteriteknologi betyde, at nutidens elbiler hurtigt bliver forældede? Bliv klogere på fremtidens batterier til elbiler.

Hvor meget bedre bliver batterier til elbiler?

Synes du, at elbiler i dag mangler rækkevidde, tager for lang tid at lade op eller er for dyre? Eller er du bekymret for, at ny teknologi vil hurtigt vil gøre nuværende elbiler forældede?

Batteriteknologien til elbiler er på vej ind i en ny æra, som løser mange af de problemer, der i dag får bilkøbere til at tøve – men det giver også bekymringer hos forbrugerne.

Herunder giver et overblik over de forbedringer, som ny batteriteknologi forventes at give elbilerne i de kommende år.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Elbilernes batterier bedre i de kommende år

Batterierne i elbiler er i de kommende år blevet meget forbedret, men der er endnu flere forbedringer undervejs. Ny batteriteknologi vil give længere rækkevidde, hurtigere opladning, længere holdbarhed og vil gøre elbilerne billigere.

1. Langt bedre rækkevidde

I dag kan man i flere elbiler presse 400 km rækkevidde ud i virkelighedens brug. Men med ny batteriteknoligi – især såkaldte solid state-batterier – kan rækkevidden om få år komme op over 700-800 km. Flere store producenter, som Toyota, Mercedes-Benz og kinesiske producenter, arbejder på at få teknologien klar allerede i 2027.

2. Meget hurtigere opladning

Hvor du i dag måske bruger 30 minutter på at lade din elbil fra 10 til 80 %, bliver det fremover muligt at gøre det på meget kortere tid. Nye elbiler, som Xpeng G6 og Zeekr 7X, lader på under 15 minutter, men det bliver endnu bedre. I fremtiden kommer ladeeffekten op på 1.000 kW og vil afkorte ladetiden til få minutter.

3. Længere levetid og mindre vedligeholdelse

Elbilatterier holder længe og er i dag meget mere stabile – også i kulde og varme. Fremtidens batterier lover dog endnu længere holdbarhed, hvor der kan køres flere hundrede tusinde kilometer, uden at det mister nævneværdig kapacitet. For eksempel er der 1,5 mio. kilometers garanti på et kommende batteri fra CATL.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

4. Mere miljøvenlige materialer

Flere producenter skifter til batterier uden kobolt og nikkel (LFP), som er sjældne og ofte udvindes under problematiske forhold. I stedet bruger de jernfosfat og andre mere almindelige materialer. Der arbejdes samtidig på at genbruge batteriernes råstoffer i langt højere grad.

5. Billigere elbiler på vej

Batteriet er stadig den dyreste del af en elbil. Men når batterierne bliver billigere og nemmere at producere, vil det også betyde lavere priser på elbiler. Det har vi allerede set nu, hvor den billigste elbil i Danmark koster 150.000 kr., men de bliver angiveligt billigere endnu i de kommende år.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Perspektivering

Batterierne til elbiler bliver uden tvivl bedre i de kommende år, men det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Der er derfor ingen grund til ikke at vælge elbil i dag.

Men vil du gerne skifte til elbil og slippe for bekymringer om batteri, teknologisk udvikling, garanti og service? Så bør du i lease elbil i stedet for at købe.

Læs om fordelene ved leasing af elbil her.

Vi anbefaler:
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal du vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Se garantien på alle elbiler i Danmark