Verdens største producent knuser myter om elbilbatterier

Glem alt om bekymringer for batteriholdbarhed, slitage ved lynopladning og varme i batteriet - batteriet skal nok holde længere end bilen, påstår batteriproducent.

Verdens største producent knuser myter om elbilbatterier

CATL, verdens absolut største producent af batterier til elbiler, lover nu, at deres teknologi vil få batteriet til at overleve selve bilen.

I videoen herunder maner de utrygheden ved holdbarhed, lynopladning, varme og andet til jorden. Men skal man tro på producenten selv? Se videoen herunder.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Vores elbilbatteri holder til 1,8 millioner kilometer

Hvis du ejer en elbil, har du sikkert læst dig til, at du skal passe på med for meget lynopladning for at skåne batteriet. Men den regel står til at blive skrottet.

Kinesiske CATL, der sidder på en massiv markedsandel på omkring 37 % af det globale batterimarked og leverer batterier til mange af de store elbilproducenter, har netop præsenteret deres nye “5C”-teknologi i en video. Her er budskabet, at hverken lynopladning, holdbarhed og varme har nok betydning for batteriets holdbarhed til, at man skal bekymre sig om det – batteriet vil nemlig holde meget længere end bilens andre komponenter.

I en ny teknisk gennemgang forklarer CATL, hvordan deres nye battericeller kan modstå det enorme pres, som lynopladning normalt påfører hardwaren. Ved normale temperaturer kan de nye celler klare over 3.000 opladninger, hvilket svarer til hele 1,8 millioner kilometers kørsel. Det betyder i praksis, at batteriet vil have en længere levetid end resten af bilens komponenter.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde og opladning

Selvreparerende batterikemi

Hemmeligheden bag gennembruddet ligger i batteriets indre kemi, forklarer CATL. CATL har udviklet en form for “intelligent” overflade på batteriets katode og tilsat særlige additiver i elektrolytten, der automatisk kan reparere mikroskopiske revner, som opstår under lynopladning, hvor batteriet bliver varmt.

Selv under ekstreme forhold, som for eksempel 60 graders varme, lover producenten en holdbarhed på over 840.000 kilometer. Det svarer til at køre jorden rundt 21 gange i træk i bagende varme.

En sund portion skepsis

Det er ingen hemmelighed, at batteriet er elbilens absolut dyreste enkeltkomponent, og netop derfor vejer bekymringen om holdbarhed tungt hos mange danskere, der overvejer elbil. Med sine nye tekniske garantier forsøger CATL målrettet at give forbrugerne den nødvendige tryghed til at tage springet fra benzin til el.

Der er uden tvivl substans i de tekniske fremskridt, men som forbruger bør man også bevare en sund skepsis. Budskabet kommer trods alt fra verdens mest succesfulde batteriproducent, der med en markedsandel på over 38 procent har en enorm økonomisk interesse i at overbevise os om, at elbilens “hjerte” er ufejlbarligt.

Selvom 1,8 millioner kilometer lyder som en evighed, er det i sidste ende CATL’s egne tal, der skal stå sin prøve i de kommende år.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

Hvilke elbilbatterier findes der?

LFP, NMC, Solid state og mange flere – hvilke batterityper findes der til elbiler og hvad er de store forskelle? Vi gennemgår batterityperne med fordele og ulemper her.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Sådan passer du bedst på elbilens batteri