5 års garanti og prisfald på SUV’en Ford Explorer

Ford har sænket prisen på alle varianter af SUV'en Ford Explorer med 20.000 kr. Samtidig forlænger Ford garantien på elbilen til 5 år/100.000 km.

5 års garanti og prisfald på SUV’en Ford Explorer

Der er godt nyt til dig, der overvejer at købe SUV’en Ford Explorer, eller som allerede har bestilt den, men endnu ikke fået den leveret. Ford forlænger nemlig garantien på Ford Explorer fra 2 år/ubegrænset km til 5 år/100.000 km, alt efter hvad der kommer først.

Samtidig sænker Ford også prisen på alle varianter af Ford Explorer med 20.000 kr. Dermed koster SUV’en nu fra 279.990 kr., hvilket gør den til et rigtigt skarpt bud på en billig, familievenlig SUV.

Se også: Priser, billeder og specifikationer på Ford Explorer

2 års fabriksgaranti + 3 års Ford Protect

Ford Danmark oplyser, at den nye, forlængede garanti består af 2 års fabriksgaranti, som stilles af producenten, hvorefter der følger 3 års Ford Protect, som formentlig stilles af Ford Motor Company A/S, der importerer Fords biler i Danmark.

Ford Protect træder i kraft efter de første 2 år og er gældende i 3 år eller op til 100.000 km. fra 1. registreringsdato, alt efter hvad der kommer først.

Garantien gælder ikke sliddele som dæk og bremser, trim og karosseri som sædebetræk og karosseridele, diverse servicedele som pollen- og oliefiltre, 12-voltsbatteri og højspændingsbatteri.

Se også: Alle elbiler fra Ford

Spar 20.000 kr. på Ford Explorer

Alle varianter af Ford Explorer er samtidig blevet 20.000 kr. billigere. Se de nye priser nedenfor:

Variant Motor Rækkevidde Pris
Select RWD SR 125 kW (170 hk) 378 km 279.990 kr.
Premium RWD SR 125 kW (170 hk) 357 km 294.990 kr.
Select RWD UR 210 kW (286 hk) 602 km 324.990 kr.
Premium RWD UR 210 kW (286 hk) 572 km 339.990 kr.
Select AWD UR 250 kW (340 hk) 566 km 344.990 kr.
Premium AWD UR 250 kW (340 hk) 532 km 359.990 kr.

Se også: Sammenlign alle elektriske SUV’er

Alternativer til Ford Explorer

Ford Explorer er en familievenlig og prisvenlig elektrisk SUV i mellemklassen, der får bedømmelsen 78/100 (god) i test. Læs test og bedømmelse af Ford Explorer.

Blandt de bedste alternativer til Ford Explorer er andre billige SUV’er med høj kvalitet som Hyundai Ioniq 5 (85/100) til 289.995 kr., Renault Scenic E-Tech Electric (83/100) til 269.990 kr. og Skoda Enyaq (83/100) til 299.995 kr.

Med den forlængede garanti er Ford Explorer nu på niveau med Volkswagen og Skodas forlængede garanti, mens Renault er nødt til at oppe sig gevaldigt med sine kun to års garanti. Se hvilke bilmærker der er nødt til at give bedre garanti. Se også elbiler med længst garanti.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af SUV’er
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027