Hvilke biler har Apple CarPlay Ultra?

Apple CarPlay Ultra er en ny og forbedret udgave af CarPlay, som gør bilen til en komplet forlængelse af din iPhone. Se alle biler med Apple CarPlay Ultra.

Hvilke biler har Apple CarPlay Ultra?

Apple CarPlay Ultra er en ny udgave af Apple CarPlay, der overtager alle skærme i bilen, og som er dybt integreret med bilens systemer og data.

CarPlay Ultra giver, som navnet antyder, den ultimative iPhone-oplevelse i din bil, hvor du får adgang til Apple Kort på førerskærmen, kan betjene klimaanlæg, se resterende rækkevidde og batteriniveau helt uden at skulle forlade CarPlay-brugerfladen.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Biler med Apple CarPlay Ultra

Det er dog langt fra alle bilmærker, der understøtter CarPlay Ultra. Bare fordi et bilmærke understøtter det almindelige CarPlay, understøtter det ikke nødvendigvis CarPlay Ultra.

Faktisk er det pt. kun ganske få bilmærker, der understøtter Apple CarPlay Ultra, eller som har bekræftet planer om at understøtte Apple CarPlay Ultra:

Apple har tidligere oplyst, at Aston Martin og Porsche vil være de to første bilmærker med understøttelse af Apple CarPlay Ultra.

Da Apple offentliggjorde næste generations CarPlay i 2022, oplyste Apple, at følgende bilmærker vil understøtte Apple CarPlay Ultra:

Mercedes-Benz har tidligere været på listen over bilmærker, der vil understøtte CarPlay Ultra, men har sidenhen droppet disse planer.

Ifølge Financial Times har Mercedes-Benz, Audi, Volvo, Polestar og Renault også trukket sig fra samarbejdet.

Meget kan være sket siden 2023, og vi ved derfor ikke med sikkerhed, om de bilproducenter, der i 2023 havde givet tilsagn til at understøtte Apple CarPlay Ultra, også fortsat har planer om dette i 2025. De fleste bilproducenter har formentlig stadig planer om det, men vi vil ikke være overraskede, hvis flere af bilmærkerne har ændret planer i mellemtiden.

Se også: Sådan lader du din bil billigst

Hvad er Apple CarPlay Ultra?

Apple CarPlay Ultra er næste generations bilsoftware fra Apple, der forvandler bilens skærme til en fuldt integreret iPhone-oplevelse.

Systemet viser realtidsdata som rækkevidde og batteriniveau og lader føreren styre funktioner som klimaanlæg og køretilstand – alt sammen via CarPlay-brugerfladen.

Apple CarPlay Ultra kan også overtage førerskærmen og vise Apple Kort bag rattet.

Apple CarPlay Ultra tilpasser sig bilproducentens design og kan overtage førerskærmen med eksempelvis Apple Kort.

Systemet kører ligesom det normale Apple CarPlay via iPhone og kræver iOS 18.5 eller nyere.

CarPlay Ultra kombinerer det bedste fra det klassiske CarPlay med den brugeroplevelse, som flere bilmærker i dag giver med Android Automotive – men med Apples tilgang.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Med lanceringen af Apple CarPlay Ultra har det aldrig været vigtigere, at en bil understøtter Apple CarPlay og Android Auto. De to softwareløsninger fra Apple og Google gør vores biler til en direkte forlængelse af vores smartphones.

I biler uden Apple CarPlay og Android Auto vil mange danskere derfor opleve det som en stor mangel, når de ikke har nem adgang til indhold fra deres mobil direkte på bilens skærme.

Se alle elbiler med Android Auto og alle elbiler med Apple CarPlay. Er du forvirret over, hvad forskellen er på Android Auto og Android Automotive? Læs mere om forskellen.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Priser på de billigste biler i Danmark
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Se alle de bedste leasingtilbud på elbiler i 2025