Hyundai IONIQ 6: Her er alle specifikationer

Hyundai har afsløret alle specifikationer på den IONIQ 6, der vil kunne købes i Danmark. Læs alt om rækkevidde, farver, interiør, ydeevne og mere.

Hyundai IONIQ 6 har netop fået sin danske premiere, der foregik på dette års eCarExpo elbilmesse i Bella Center i København den 28 til 30. oktober. Her afslørede bilmærket alt om den kommende IONIQ 6 – lige bortset fra en dansk pris, som vi må vente lidt endnu med. Her er alle de vigtige specifikationer på den.

Læs også: Test af elbiler

IONIQ 6: Batterier, farver, interiør og mere

Hyundai selv har døbt IONIQ 6 “electrified streamliner”. Dette er fordi Hyundai med den nye model har formået at bygge en utrolig aerodynamisk elbil, som samtidig ser godt ud. Det betyder dermed også, at IONIQ 6 byder på en lang rækkevidde. I kombination med Hyundais hurtige opladning er 6’eren perfekt til lange køreture.

Batteri

IONIQ 6 kommer med to størrelser af batterier: Et mindre 53 kWh og det store på 77,4 kWh. Sidstnævnte er identisk til batteriet i den anmelderroste IONIQ 5. Hyundai oplyser rækkevidde med det lille batteri på op til 429 kilometer, og med det store op til 614 kilometer (WLTP).

IONIQ 6 vil maksimalt kunne lade med 239 kW. Efter 15 minutter kan den opnå 351 kilometer rækkevidde. Ved 7 kW hjemmelader tager det 9 timer at oplade det lille batteri og 12 timer for det store.

Farver, interiør og mål

Hyundai IONIQ 6 vil blive tilgængelig i hele 11 farver, herunder sort, hvid, sølv, blå, rød og flere. Basisfarven bliver Byte Blue Metallic.

Der er mange fine detaljer i designet på IONIQ 6. For eksempel er de digitale sidespejle og haj-finne antennen i gennemsigtigt plastik, hvor man kan se hardwaren invendigt. Dette ser man også brugt steder i kabinen.

I kabinen kan der vælges enten sort interiør eller et lysere gråt interiør. Der kan derudover også vælges sæder i læder.

IONIQ 6 kommer som standard med 18 tommer aerodynamiske fælge, og vil kunne opgraderes med 20 tommer alufælge.

Mål

IONIQ 6 har en længde på 4.855 millimeter, bredde på 1.880 millimeter, højde på 1.495 millimeter og en akselafstand på 2.950 millimeter. Der gemmer sig et bagagerum på 401 liter samt et frunk på 45 liter i IONIQ 6. Frunk i varianten med dobbelt elektrisk motor er mindre.

IONIQ 6 kan trække op til 1.500 kilo med bremser og 750 uden.

IONIQ 6: Ydeevne og sikkerhed

Ydelse

Der vil være tre varianter af Hyundai IONIQ 6: En enkelt variant med det lille batteri og to med det store.

Det billigste variant af IONIQ 6 får 111 kW (151 hk) og 350 Nm. Den accelererer fra 0-100 km/t på 8,8 sekunder. Denne har baghjulstræk.

Så er der en variant med det store batteri og baghjulstræk. Denne får 168 kW (228 hk) og 350 Nm. Den accelererer fra 0-100 km/t på 7,4 sekunder. Denne variant forventer vi bliver den mest populære.

Til sidst er der den dyreste variant med firehjulstræk, som har 239 kW (325 hk) og 605 Nm. Den accelererer fra 0-100 km/t på 5,1 sekunder.

Sikkerhed

IONIQ 6 er netop nu ved at gennemgå sikkerhed- og crashtest hos Euro NCAP. Her forventer Hyundai topkarakter med  stjerner, men det endelig resultat afventes.

Billeder af Hyundai IONIQ 6

Se også: Nyheder om elbiler