Kia EV9 kommer til Europa næste år

Kias har bekræftet, at den store elektriske SUV, EV9, kommer til Europa næste år. Designet på Kia EV9 vil ligne konceptbilen meget.

Kia EV9 kommer til Europa næste år

Allerede i 2023 vil Kia være klar til at lancere deres elektriske SUV døbt EV9, der får et futurisk design og bygges på samme platform som den populære EV6.

Læs også: Test og anmeldelse af Kia EV6

Et design tæt på konceptet

Kia har tidligere delt informationer om deres kommende elektriske SUV til storfamilien, hvor vi fik et indtryk af dens specifikationer. Her oplyste Kia den forventede rækkevidde på EV9 samt, at den ville komme med meget hurtig opladning. Rækkevidden på EV9 skulle være omkring de 540 kilometer. Og med hurtig opladning ombord skulle det være muligt at få 100 kilometers rækkevidde efter blot 6 minutter i en oplader.

Den store SUV kommer i forskellige udgaver, hvor den største (sikkert med dobbelte elektriske motorer) accelererer fra 0-100 km/t på 5 sekunder.

Og nu kan Kia altså afsløre, at Kia EV9 vil blive lanceret allerede næste år, hvor den vil få et spændende nytænkt design. Kia fortæller, at EV9 vil ligne konceptbilen Concept EV9 meget. Det dristige, kantede ydre stil bevares sammen med den ‘digitale tigerface’-frontende, og stjernehimlen af LED-lys, der er at finde i loftet i kabinen.

Se også: Kia EV6 årets bil 2022

Ny selvkørende teknologi

Kia EV9 er meget mere end nyt design, for her er også gemt ny avanceret teknologi. Uden at vide meget om det endnu, skulle EV9 komme med en helt ny selvkørende teknologi kaldet Automode.

Det eneste vi ved indtil videre er, at det er “en række teknologier til autonom kørsel”, som vil omfatte en “Highway Driving Pilot”-funktion, der fungerer af sig selv uden indgriben fra føreren på motorvejsstrækninger. Den vil også blive forbedret i takt med, at teknologien udvikles via trådløse opdateringer. Det lyder som mindst Niveau 3 for autonom kørsel.

Kia EV9 vil få OTA-opdateringer (Over The Air) og FoD (Feature on Demand).

Se også: Kia e-Niro er Europas mest solgte elbil i januar