Kia lancerer specialudgave af ID. Buzz-konkurrent
Kia har netop præsenteret en helt særlig udgave af deres elektriske minibus, PV5, der bringer en hidtil uset fleksibilitet ind i klassen.
Den nye PV5 WAV Side Entry er en kørestolstilpasset fuldelektrisk minibus med indbygget rampe. Kia får for alvor vist, hvor ekstremt fleksibelt deres PBV-platform er.
Se også: Bedste elbiler i Danmark til syv personer
PV5 WAV Side Entry – en ny kørestolstilpasset model
Den nye model har fået navnet PV5 WAV Side Entry, og der er tale om en fabriksbygget, kørestolstilpasset fuldelektrisk minibus, som vi endnu ikke har set lignende herhjemme.
Som noget helt unikt i dette segment introducerer Kia en smart sideindstigning med en manuel rampe. Det betyder, at kørestolsbrugere kan rulle direkte ind i bilen fra fortovet, hvilket er en kæmpe fordel ved parallelparkering i tætte byområder.

Bilen er bygget på Kias nye fleksible elbilsplatform og er indrettet således, at kørestolen placeres centralt i kabinen. Det giver en langt mere inklusiv køreoplevelse, hvor man sidder i øjenhøjde med de øvrige passagerer.
Derudover er der tænkt på detaljerne med integreret lys i gulvet og et opklappeligt bagsæde, så en ledsager kan sidde lige ved siden af.
Produktionen starter til juli, men de danske priser er endnu ikke på plads. Priserne på Kia PV5 har dog vist sig at være usædvanligt skarpe, så modellen her kunne gå hen og blive et meget populært valg.
Se også: Alle elbiler fra Kia i Danmark
PV5 viser enorm fleksibilitet
Med den nye variant får Kia for alvor vist, hvor ekstremt fleksibelt deres nye PBV-elbiler i virkeligheden er. Platformen, der hedder E-GMP.S, er skabt til at kunne transformere sig til næsten hvad som helst, hvilket gør den lige dele genial til erhvervslivet og til private familier, der har brug for helt særlige logistiske løsninger eller ekstra meget plads.
Hvis det fulde potentiale skal indfries herhjemme, mangler vi dog stadig den helt store trumf på det danske marked. Vi venter nemlig spændt på den traditionelle PV5 Passenger med syv sæder, der kan udfordre den dominerende VW ID. Buzz Lang.
Vi ved med sikkerhed, at den rummelige familieudgave er på vej hertil, men Kia holder desværre stadig kortene tæt til kroppen, og en endelig dansk lanceringsdato lader vente på sig.
Se også: Test af Kia PV5 Passenger
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Hvad koster de billigste elbiler?