Kinesiske HiPhi i store økonomiske problemer
Konkurrencen på det kinesiske marked er hård og mange elbilproducenter forventes i de kommende år at bukke under. Luksus-elbilmærket Hiphi ser ud til at blive de næste.
Se også: Sammenlign priser og privatleasingtilbud på elbiler
Hiphi tæt på konkurs
På verdens største bilmarked kæmper en overflod af producenter mod hinanden og vestlige konkurrenter, hvor store prisnedsættelser presser dem til det yderste. Der er ikke plads til de mere end 100 elbilmærker, der lige nu kæmper om markedsandelene.
Flere elbilmærker er allerede bukket under, mens andre er yderst pressede – heriblandt Hiphi. Hiphi er blandt de nyere elbilproducenter og er deres fokus er på premium elbiler med et futuristisk design. HiPhi blev etableret i 2017 som et luksuriøst elbilmærke, der tilbyder tre modeller – en sedan og to SUV’er.
Hiphi har fået masser af omtale på grund af deres bilers noget specielle design, men de har haft svært ved at sælge dem. Human Horizons, der er moderselskabet for HiPhi, er gået ind i en omstruktureringsproces efter en lang periode med økonomiske problemer og nu gør de klar til konkurs.
Ifølge CarNewsChina har HiPhi allerede siden februar 2024 lukket ned for al produktion på fabrikken, og mindre end 8.000 biler blev leveret i 2023.
Forskellige overtagelsesaftaler blev undersøgt med mærker som Avatr, FAW, iAuto Group og endda investorer fra Saudi-Arabien. Fremtiden er dog stadig meget usikker og HiPhi kæmper lige nu for at undgå en fuldstændig konkurs.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Se også: Kommende elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
1 ud af 7 elbilmærker forventes rentable
Finansanalytikere har tidligere hævdet, at hvis priskrigen i Kina fortsætter, vil kun 1 ud af 7 elbilfirmaer være rentable ved udgangen af dette årti.
Vi har set flere eksempler på elbilproducenter, der har været meget pressede, heriblandt Polestar, Fisker og Aiways, hvor sidstnævnte længe havde lukket ned for produktionen. Aiways kan ikke længere klare sig i Kina og satser i stedet på det europæiske marked.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Derfor er leasing af elbil smart
Man kan ende med at stå med håret i postkassen, hvis producenten af familiens nyindkøbte elbil går konkurs. Ved at privatlease kan man slippe for denne bekymring og flere.
Der er derfor flere fordele ved at lease elbil, hvor man slipper for bekymringer om prisfald, tab af gensalgsværdi, batterikapacitet, store teknologiske fremskridt, service og andre uforudsete hændelser.
Du kan læse om flere fordele ved privatleasing af elbil her.
Se også: Tilbud på privatleasing af nyeste og mest populære elbiler
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
De 5 bedste elbiler til familien
De 5 bedste tilbud på leasing af elbiler