Mercedes rammer plet: GLC EQ er en gigantisk succes
Det går strygende for tyske BMW og Mercedes-Benz, hvis nyeste elbiler bliver revet væk. Mercedes melder nu om en massiv efterspørgsel på deres næste store satsning, den elektriske GLC EQ.
Se også: Alle elbiler fra Mercedes-Benz i Danmark
Mercedes’ nye elektriske GLC er allerede en salgssucces
Mercedes-Benz ser ud til at have knækket koden til elbilmarkedet. Mercedes oplever på den helt nye GLC med EQ-teknologi en efterspørgsel, der overgår alle forventninger. Ifølge det tyske elbilmærke har så mange forudbestilt den – uden at have kørt bilen vel at mærke -, at ordrebøgerne er fyldt langt ind i 2026.
Det har været en af de mest ventede lanceringer fra den tyske bilgigant, og nu tyder alt på, at Mercedes-Benz har en vinder i hænderne. Den nye elektriske SUV, der er bygget helt fra bunden på en ny dedikeret platform, har fået kunderne til at stå i kø.
Ifølge Mathias Geisen fra Mercedes-Benz Group AG, er interessen “markant højere end forventet.” Fabrikken i Bremen kører nu i tre holdskift plus lørdage for at følge med, og virksomheden overvejer allerede at udvide produktionen til flere fabrikker.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2026, 2027 og 2028
Enorm konkurrence til Mercedes GLC EQ
Den nye GLC EQ ser uden tvivl lovende ud. Den er bygget på en ny elbilplatform, som giver den både lang rækkevidde, meget hurtig opladning og gør den mere rummelig end tidligere el-SUV’er fra Mercedes.
GLC EQ, der er en SUV i den store mellemklasse, har en rækkevidde på op til 673 km, lynlader på 22 minutter og byder på nyt design, både inde og ude. Ikke nok med det, har Mercedes tydeligvis også oppet sig på byggekvaliteten, hvilket vi til dels kan takke de kinesiske producenter for.
Men der venter enorm konkurrence til GLC EQ på markedet, hvor Audi, BMW og Volvo har nye SUV’er i samme klasse, også med næste generations teknologi. BMW’en har en rækkevidde på hele 805 km, men er netop slået af Volvo EX60 med 810 km – og der er ingen tvivl om, at der er noget folk lægger mærke til.

Er i på markedet efter en rummelig SUV i denne prisklasse, bliver det et svært valg, for disse er de mest lovende elbiler på markedet lige nu.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Mercedes GLC EQ
Alternativer til Mercedes-Benz GLC EQ
GLC EQ er en SUV i den store mellemklasse, der i Danmark koster fra 619.947 kr. De bedste alternativer til den er:
- BMW iX3
Bedømmelse: 88/100 (Fremragende)
Pris: Fra 599.900 kr.
- Volvo EX60
Bedømmelse: Ikke testet endnu
Pris: Fra 544.900 kr.
- Audi Q6 e-tron
Bedømmelse: 82/100 (Virkelig god)
Pris: Fra 519.900 kr.
Vi anbefaler:
Privatleasing: Høj eller lav udbetaling?
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris