Ny Mercedes EQS får nyt design og 800 km rækkevidde

Mercedes-Benz vil i løbet af 2024 lancerer ny EQS, der med et større batteri får længere rækkevidde samt et nyt, men mere traditionelt design.

Ny Mercedes EQS får nyt design og 800 km rækkevidde

Mercedes-Benz er på vej med en ny EQS, der forventes at vise, hvor det tyske bilmærke designmæssigt bevæger sig hen med kommende elbiler.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Ny Mercedes EQS får længste rækkevidde

Har du brug for en meget lang rækkevidde i din elbil? Så skal du nok overveje en Mercedes’ EQS, der i nuværende model kører op til 747 kilometer på en opladning. Senere i år kommer Mercedes-Benz med en opdateret EQS med endnu længere rækkevidde.

Nyt og større batteri

Den nye Mercedes EQS vil nemlig blive udstyret med et nyt batteri, der med ny kemisk sammensætning og flere kWh, vil give bilen en længere rækkevidde.

Lige nu kan EQS udstyres med et batteri op til 108 kWh. Når den nye model lanceres senere i 2024 bliver det med et 118 kWh batteri, der matcher det i EQS SUV.

Det betyder, at EQS med det nye større 118 kWh batteri vil kunne køre omkring 800 kilometer på en opladning.

Se også: Nyeste test og anmeldelser af elbiler

Vender tilbage til mere traditionelt design

Mercedes-Benz har netop annonceret, at deres aktuelle plan for elektrificering er blevet udskudt fra 2025 til 2030. Mercedes oplever nemlig et faldende efterspørgsel på elbiler.

Dertil skal plug-in hybridbiler fylde mere i deres sortiment frem til 2030. Det betyder dog ikke, at Mercedes har mistet troen på elbiler. For at gøre deres elbiler mere attraktive vil Mercedes lave om på designet.

Angiveligt vil Mercedes skrue ned for deres fokus på aerodynamisk og futuristisk design til et mere traditionelt og velkendt Mercedes-look.

Derfor vil den nye EQS blandt andet have en mere klassisk frontgrill, som man kender fra Mercedes.

Se også: Udvalget af premium elbiler i Danmark

Herunder kan man få et sneak peek på den nye frontgrill i den kommende EQS:

Ny Mercedes EQS kommer i 2024

Den nye Mercedes EQS forventes lanceret senere i år. Mercedes har dog ikke meldt et tidspunkt ud endnu. Prisen forventes at starte omkring 1,2 millioner kroner.

Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2024

Vi anbefaler:
Årets elbiler 2024 – se vinderne
Bedste bilforsikring til elbil
Guide til opladning med ladeboks