Første elbil med semi solid state-batteri leveres nu
De første kunder i Kina har nu modtaget deres nye MG4 Electric, og det markerer en milepæl for elbilmarkedet. Bilen er nemlig den første masseproducerede elbil i verden, der kører på et revolutionerende semi solid state-batteri.
Denne nye batteriteknologi er en forsmag på fremtiden og lover fordele som længere rækkevidde, hurtigere opladning, øget sikkerhed og højere energitæthed.
Se også: Se alle elbiler fra MG i Danmark
Verdens første elbil med semi solid state-batteri ruller nu på vejene
MG er netop nu begyndt at levere den spritnye MG4 til de første kunder i Kina. Den nye MG4 minder ikke meget om den gamle, men er både større og teknologisk et stort skridt frem.
Det nok mest interessante ved den er, at den er den første elbil i verden med et semi solid state-batteri, som man kan købe nu. Det semi solid state-batteri, som den nye MG4 er udstyret med, har et elektrolytindhold på kun 5 procent, hvilket ifølge MG markant øger sikkerheden ved at reducere risikoen for brand.
Batteriet, der er på 53,95 kWh, giver en rækkevidde på 530 km (CLTC), hvilket svarer til cirka 435 km efter WLTP-normen. Desuden er det mere modstandsdygtigt over for kulde og bevarer 14% mere rækkevidde ved -7 grader sammenlignet med et LFP-batteri.
Derudover forventes semi solid state-batterier at have fordele som højere energitæthed, sikkerhed og længere holdbarhed.
Som noget nyt byder den nye MG4 også på softwareforbedringer, hvilket den også trængte gevaldigt til. Softwaren er udviklet i samarbejde med den kinesiske smartphoneproducent Oppo.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af MG4 Electric

Billig som bare…
MG har netop skrevet historie ved at levere de allerførste eksemplarer af den nye MG4 Electric med semi-solid-state-batteri til kunder i Kina. Men den nye batteriteknologi gør selvfølgelig MG4 meget dyr? Nej, faktisk er den utrolig billig.
Topmodellen “Secure”, også kaldet Anxin Edition, med semi solid state-batteriet ombord, koster kun 102.800 yuan (ca. 100.000 kr.).
Det kommer den ikke til at koste herhjemme i Danmark, når den engang lander her. Men den nuværende MG4 Electric koster fra 199.999 kr. herhjemme, og den nye MG4 er billigere i Kina end den gamle var, så den kan meget vel blive en prisbasker.
Se også: Sammenlign specifikationer og priser på alle bybiler
Bedste alternativer til MG4 Electric
Den nuværende MG4 Electric hatchback i bybilklassen og er en god elbil, der får bedømmelsen 78/100 (god) i test. Læs test af MG4 Electric. Der er dog flere gode alternativer til den i samme prisklasse og størrelse, som man også bør overveje.
Den bedste alternativer er:
- BYD Dolphin: Pris fra 234.995 kr. Bedømmelse: 79/100 (god)
- Renault Megane E-Tech Electric: Pris fra 244.990 kr. Bedømmelse: 80/100 (virkelig god)
- Volkswagen ID.3: Pris fra 249.995 kr. Bedømmelse: 77/100 (god)
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027