Nu kommer MG Cyberster – se priser på privatleasing

MG er nu klar med priser på privatleasing af deres fuldelektriske åbne sportsvogn og roadster. Se hvad privatleasing af MG Cyberster koster.

Nu kommer MG Cyberster – se priser på privatleasing

Kunne en helt elektrisk åben sportsvogn friste? Så er der nu kommet danske priser på privatleasing af MG Cyberster.

Se også: Test, bedømmelse og pris på MG Cyberster

Privatleasing af MG Cyberster koster fra 6.995 kr.

MG er nu klar med den iøjnefaldende Cyberster i Danmark. MG Cyberster er en åben sportsvogn og roadster med to sæder, saksedøre, lang rækkevidde og masser af udstyr.

Man kan købe en MG Cyberster fra 499.999 kr., men man kan også vælge at privatlease den, hvilket ofte giver god mening at gøre med en elbil.

Ved privatleasing skal man ikke bekymre sig om slitage på batteriet, service, gensalgsværdi og meget mere.

Privatleasing af en MG Cyberster koster fra 6.995 kr., hvis man vælger basismodellen – Trophy –  med baghjulstræk, 250 kW (340 hk) ydeevne og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 5 sekunder.

Udbetalingen er på 34.995 kr. og der er inkluderet 10.000 km.

Skal det være lidt sjovere vælger man Cyberster GT, der 510 hk (375 kW) og 725 Nm drejningsmoment. Denne variant når 0-100 km/t på 3,2 sekunder. Denne variant koster også 6.995 kr. per måned, men udbetaling er højere på 49.995 kr.

Se også: Se specifikationer, billeder og priser på MG Cyberster

Lækker udstyr i MG Cyberster

Rækkevidden i basismodellen er op til 507 km, mens GT-varianten med de ekstra kræfter kører op til 443 km. DC-opladning sker ved en maksimal ladeeffekt til 144 kW, som gør det muligt at lade bilen fra 10 % til 80 % på kun 38 minutter.

Der er masser af udstyr i Cyberster, heriblandt Brembo-bremser, 19-tommer alufælge – mens GT er udstyret med 20-tommer Jetstream-design med Pirelli P Zero dæk – tre-skærms cockpit med et 10,25-tommer førerdisplayo og to 7” skærme, 8-højttalers Bose-lydanlæg, 360 graders parkeringskamera, ambientbelysning og et omfattende sæt førerassistentfunktioner. Der er understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay.

MG Cyberster kommer med 7 års fabriksgaranti eller 150.000 km.

Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark 

 

Se også: Se MG’s udvalg af elbiler i Danmark

Alternativer til MG Cyberster

Hvilke alternativer er der til MG Cyberster? Der er faktisk ikke rigtig nogle direkte konkurrenter på markedet i Danmark. Til en leasingpris på knap 7.000 kr. per måned er der dog mange andre sportslige elbiler med gode køreegenskaber, som man også kan overveje, heriblandt BMW i4 Coupé M50 til 5.995 kr. per måned med udbetaling på 35.000 kr.

Et andet alternativ er Kia EV6 GT, der lige nu koster fra 4.995 kr. per måned med en udbetaling på 19.995 kr. Der er også Tesla Model 3 Performance, der koster 7.595 kr. per måned med udbetaling på 14.995 kr.

Se også: Alle elektriske sportsvogne i Danmark

Vi anbefaler:
Stem på Årets elbil 2025
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Stor guide til opladning af elbil hjemme
De billigste elbiler på vejene