Her er danske købspriser på NIO ET7, ET5 og EL7

I tillæg til at have en elbil fra NIO på abonnement, er det nu også muligt at købe og eje den. Her er de danske priser på ET5, ET7, og EL7.

Her er danske købspriser på NIO ET7, ET5 og EL7

Elbilerne der udelukkende skulle sælges på abonnement her i Danmark får nu også en købspris. Her er de danske priser på NIOs ET5, ET7 og EL7.

I starten af oktober afslørede elbilproducenten NIO, at de udelukkende ville tilbyde deres elbiler på abonnement i Danmark og flere andre europæiske lande. Konceptet var interessant, men der blev hurtigt spurgt til, om det ikke også kunne blive muligt, at købe og eje en NIO-elbil.

NIO, og deres administrerende direktør William Li, har det med at lytte til hvad brugerne siger. Kort efter blev der meldt ud, at de ville kigge på muligheden for, at man også kunne købe en ET5, ET7 og EL7. I går løftede NIO endelig købspriserne for deres tre første elbiler her i Danmark. Dem tager vi et kig på herunder. De tre elbiler kan du læse mere om på linket herunder.

Læs også: Disse tre NIO-elbiler kommer først til Danmark

NIOs elbiler får priser i Danmark fra 423.900 kroner

Her i Danmark kan man vælge at købe eller leje batteriet i en ET5, ET7 eller EL7. Vælger man at købe batteriet er købsprisen højere. Vælger man at leje det (dette kalder NIO for BaaS -Battery as a Service), betaler man en månedlig pris for batteriet, som inkluderer nogle fordele.

Pris på NIO ET5

Inklusiv batteri koster en ET5 med 75 kWh batteri 516.900 kroner. Med det større 100 kWh batteri er prisen 636.900 kroner.

Ønsker du at leje batteriet til ET5 starter prisen ved 423.900 kroner for bil samt 1.299 kroner per måned for batteri. Med 100 kWh er prisen 468.900 kroner og per måned 2.199 kroner.

Pris på NIO ET7

Inklusiv batteri koster en ET7 med 75 kWh batteri 776.900 kroner. Med det større 100 kWh batteri er prisen 896.900 kroner.

Ønsker du at leje batteriet til ET7 starter prisen ved 683.900 kroner for bil samt 1.299 kroner per måned for batteri. Med 100 kWh er prisen 728.900 kroner og per måned 2.199 kroner.

Læs også: Test og anmeldelse af NIO ET7

Pris på NIO EL7

Inklusiv batteri koster en EL7 med 75 kWh batteri 816.900 kroner. Med det større 100 kWh batteri er prisen 936.900 kroner.

Ønsker du at leje batteriet til EL7 starter prisen ved 723.900 kroner for bil samt 1.299 kroner per måned for batteri. Med 100 kWh er prisen 768.900 kroner og per måned 2.199 kroner.

Se også: Abonnementspriser på elbiler fra NIO

Garanti og service ved køb af en NIO-elbil

Er du fristet af en af ovenstående elbiler fra NIO, er det også rart at vide hvordan garantien på sådan en er. NIO tilbyder en fabriksgaranti på fem år eller 150.000 kilometer, alt efter hvad der kommer først. Inkluderet er også 5 års vejhjælp. Inkluderet ved et køb medfølger et gratis batteriskifte hver måned ved en NIO batteriskiftestation.

Service af en NIO-elbil er efter behov. Bilen fortæller selv, når den trænger til at blive tjekket.

Se også: Nyheder om elbiler