Opel Astra Electric: Dansk pris og specifikationer

Opel er nu endelig klar med en dansk pris på Opel Astra Electric. Se pris, udstyr og alle de vigtige specifikationer på Astra Electric.

Opel Astra Electric: Dansk pris og specifikationer

Opel løftede tilbage i 2022 sløret for Astra som ren elbil og er nu langt om længe klar med den i Danmark. Se dansk pris, specifikationer og billeder på Opel Astra Electric.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Opel Astra er en elbil i byklassen og en hatchback. Den byder blandt andet på en rækkevidde på 412 kilometer, 156 hestekræfter, trådløst Apple CarPlay og et bagagerum på 352 liter.

Hvad koster Opel Astra Electric?

Lad os bare lægge ud med prisen. Den fuldelektriske Opel Astra Electric har fået en pris fra 299.990 kroner. Den kommer dog i flere varianter.

Basismodellen, Opel Astra Electric Edition, koster de 299.990 kroner. Denne varianter har udstyr som 10 tommer infotainmentskærm, 18 tommer alufælge, LED-forlygter, klimaanlæg med 1 zone.

Derudover er der udstyrsmodeller Astra Electric GS og Astra Electric Blue Limited, som koster henholdvis 324.990 og 339.990 kroner.

I Astra Electric GS får man blandt andet 2-zonet klimaanlæg, læderrat med varme, adaptiv fartpilot, 360 graders kamera.

I den fuldt udstyrede Astra Electric Blue Limited får man udover udstyret i GS trådløs mobilopladning, Pixel Matrix-forlygter og glas soltag.

Se også: De bedste små elektriske bybiler og familiebiler i Danmark

Specifikationer på Opel Astra Electric

Hvor langt kører Astra Electric på en opladning? Hvor hurtigt oplader den? Hvor meget plads er der og hvor hurtig er den? Det kan du få svar på herunder.

Opel Astra Electric har et batteri på 54 kWh, som giver den en rækkevidde på 412 kilometer. Det er et lithium-ion batteri og ikke et LFP-batteri, som man ser i flere nye mindre elbiler.

Opladning sker ved op til 100 kW og tager ned til 30 minutter. AC-opladning ved 11 kW tager cirka 6 timer.

Opel Astria Electric har en elektrisk motor med 156 hk og drejningsmoment på 270 Nm. Det klarer 0-100 km/t på 9,8 sekunder og har en tophastighed på 170 km/t.

Der er tale om en bybil, der er 4.374 mm lang, 1.488 mm høj og 1.860 mm bred. Den har et bagagerum på 352 liter, der kan udvides til 1.268 liter med bagsæderne lagt ned.

Se også: Alle specifikationer på Opel Astra Electric her

Billeder af Opel Astra Electric

Se også: De billigste elbiler i Danmark i 2024

Vi anbefaler:
Billigste hjemmeopladning og ladeboks
Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025