Peugeot E-3008 lanceret: Pris, specifikationer og billeder

Peugeot er nu klar med en dansk pris på familie-elbilen E-3008, der kører op til 700 km. Se specifikationer, billeder og pris i Danmark.

Peugeot E-3008 lanceret: Pris, specifikationer og billeder

Peugeot E-3008 er med lang rækkevidde, rummelig kabine, nyt design og en skarp pris klar til at indtage Danmark. Vi tager et kig på den nye elektriske familiebil fra Peugeot.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Danske priser på Peugeot E-3008

Hvad er en attraktiv pris på en elektriske familie SUV? Jo, den mener Peugeot er 329.990 kroner – det er nemlig hvad den nye E-3008 koster fra.

Peugeot E-3008 kommer til Danmark i tre varianter, hvor den mest attraktive er topmodellen med det store batteri, som giver op til 700 kilometer rækkevidde.

Denne variant er de desværre ikke klar med en pris på endnu. I stedet er det basismodellen i to udstyrsvarianter.

Den billigste Peugeot E-3008 Allure, der koster fra 329.990 kroner.

I Allure-udstyrspakken får man blandt andet interiør i kunstdellæder/stofbetræk, varmepumpe, HD-bagkamera, parkeringssensorer bagpå, LED-forlygter og lygter, 19-tommer alufælge, PEUGEOT i-Cockpit med to 10-tommer digitale paneler og PEUGEOT i-Connect informationssystem.

Se også: Test af nyeste og mest populære elbiler i Danmark

Opgraderer man E-3008 til udstyrspakken GT, der koster fra 359.990 kroner, ser det noget sjovere ud. Her får man sort tag, 20-tommer alufælge, Pixel LED-forlygter, parkeringssensorer foran, motoriseret bagklap, opvarmede forsæder og rat, smartphone-oplader, ambient belysning, nøglefri adgang, PEUGEOT Panoramic i-Cockpit med buet 21-tommer skærm, konfigurerbare i-Toggles samt PEUGEOT i-Connect Advanced informationssystem.

Peugeot E-3008 fås i farverne Obsession blå, Ingaro blå, Okenite hvid, Pearl sort, Artense grå og Titanium grå.

Peugeot afslørerede ikke, hvornår E-3008 kan forudbestilles i Danmark.

Se også: Kommende elbiler i Danmark 2024, 2025 og 2026

Billeder af Peugeot E-3008

Specifikationer på Peugeot E-3008

Den nye Peugeot E-3008 er en elektrisk SUV med siddepladser til 5 personer. Peugeot har kalder selv E-3008 for en “fastback SUV”.

Peugeot E-3008 byder på et nyt design og interiør, hvor der er fokus på en ny rummelig og familievenlig kabine og et stort bagagerum på 520 liter. Det er gjort muligt med den nye STLA Medium elektriske platform.

E-3008 kommer med et nyt infotainmentsystem, der blandt andet har indbygget ruteplanlægning med ladestop. Der er selvfølgelig også både Apple CarPlay og Android Auto.

Man kan vælge mellem to batteristørrelser, 73 og 98 kWh, som giver en rækkevidde på 525 og op til 700 kilometer.

Se også: Specifikationer, billeder og bedømmelse på Peugeot E-3008

Når E-3008 skal lade op er det med 11 kW som standard, med mulighed for at tilvælge 22 kW. Lynopladning med en maksimal effekt på 160 kW tager 30 minutter fra 10-80 procent.

Basismodellen yder 210 hk/157 kW, mens topmodellen har to elektriske motorer med samlet 320 hk/240 kW.

Dertil lanceres E-3008 med en ny 8 års serviceaktiveret garanti fra Peugeot.

Se også: Se de bedste og sikreste elbiler til familien

Vi anbefaler:
Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den