Ny Peugeot E-308 har forbedret rækkevidde
De nye Peugeot E-308 og E-308 SW ser godt ud, kører længere på en opladning og er teknologi forbedret.
Men der skal skarpere priser til og et fokus på kundeoplevelsen, hvis Peugeot skal have en chance.
Se også: Alle elbiler fra Peugeot i Danmark
Sådan har Peugeot forbedret E-308
Peugeot har netop løftet sløret for nye 308 hatchback og en 308 SW stationcar, som både får et friskere design og ny teknologi og ikke mindst en længere rækkevidde.
Nu kører en E-308 nemlig op til 450 km på en opladning, op fra 413 km. Batteriet er det samme, men tekniske opgraderinger står for den højere effektivitet.
Designmæssigt er fronten blevet mere markant med en redesignet kølergrill og et oplyst Peugeot-logo, som er standard på GT-udgaverne.
Indvendigt fortsætter 308 med Peugeots velkendte kompakte rat og 10” i-Cockpit-skærm, men nu med opdateret 3D-grafik i instrumentpanelet og mere eksklusive materialer i topmodellerne.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Peugeot E-308
Ruteplanlægning med ladestop og V2L
Blandt de praktiske nyheder er Plug & Charge, som gør opladning nemmere på kompatible standere, og Vehicle-to-Load.
Peugeot har også opgraderet infotainmentsystemet med trådløs Android Auto og Apple CarPlay samt en indbygget navigation med ruteplanlægning med ladestop.
Prisen er vigtig, men mere skal der til
De nye Peugeot E-308 ser lovende ud og er designmæssigt med helt i front – og en forbedret 5 års garanti er et skridt i den rigtige retning.
Men der skal mere til, hvis danskerne skal vende tilbage i Peugeot, vurderer vi.
Teknologisk set er Peugeot stadig bagud, hvilket absolut må afspejles i priserne. Peugeot har endnu ikke afsløret de danske priser, så tiden må vise om de er opmærksomme på det.
En E-308 koster lige nu fra 299.990 kr. Der skal skæres mindst 50.000 kr. af prisen.
Ikke nok med det, så skal der fokus på kundeoplevelsen hos det franske bilmærke, som efter sager om garanti, lange ventetider på nye biler m.m. har fået svækket omdømmet gevaldigt i Danmark.
Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet
Alternativer til Peugoet E-308
Der er mange gode alternativer til E-308, som er billigere og i mange tilfælde teknologiske overlegne:
Se alle elbiler af typen hatchback
Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Disse elbiler er Bedst i Test