Her er den danske pris på LiDAR-sensor til Polestar 3

Polestar 3, der forventes klar til levering i slutningen af 2023, kan nu bestilles med LiDAR-sensor. Men du skal grave dybt i lommerne for den nye teknologi.

Her er den danske pris på LiDAR-sensor til Polestar 3

Polestar løftede den 12. oktober sidste år sløret for deres nyeste elbilmodel: Polestar 3, en elektrisk sports-SUV, med imponerende specifikationer som 509 hestekræfter, 610 kilometer rækkevidde, 250 kW lynopladning, NVIDIA DRIVE-computerkraft og en spritny Android Automotive-brugerflade. Der er ingen tvivl om, at dette er en af de elbiler, vi ser mest frem til i 2023. Nu er der kommet en dansk pris på LiDAR-sensor, og den med følgende hardware, til Polestar 3 – og billig er den ikke.

Læs også: Disse nye elektriske SUV’er kommer i 2023

60.000 kroner for LiDAR-sensor til Polestar 3

Skal man have en Polestar 3 med nyeste LiDAR-sensor teknologi fra Luminar, koster det ekstra 60.000 kroner. Det inkluderer selve LiDAR-sensoren, ekstra kameraer på bilen (to bagudvendte kameraer og foran et ekstra langtrækkende kamera, der supplerer standardkameraerne) samt en ekstra NVIDIA DRIVE Orin-computer, der arbejder sammen med bilens beregningsenhed for at optimere egenskaberne for assisteret kørsel.

LiDAR-sensor har til formål at øge sikkerheden og give bilen forbedret autonom kørsel. Fordelen ved LiDAR er, at den kan se langt, selv i dårligt vejr eller i svagt lys.

Hvor godt det virker i Polestar 3 kan vi ikke sige noget om om endnu. Vi har dog kørt elbiler med LiDAR-sensor, blandt andre NIO ET7, og vi fornemmede ærligt talt ikke den store forbedring. Men lad os se, når Polestar er klar med 3’eren, hvor vi tager et nærmere kig på det. I sammenspil med det kommende HD-kort fra Google, skulle det give en væsentligt forbedret selvkørende oplevelse.

Se også: Nyheder om elbiler

Polestar 3 klar til fjerde kvartal 2023

Polestar 3 kan allerede nu forudbestilles. Elbilen koster fra 800.000 kroner, men kan dog hurtigt komme over 1 million. Skal man have Performance-pakken, sæder i nappa-læder og LiDAR-sensor er prisen oppe på 1.061.000 kroner.

Ifølge Polestar hjemmeside de første Polestar 3 blive leveret i slutningen af 2023, mere præcist fjerde kvartal. Nogenlunde samme tid som Volvo EX90 kommer, der byder på mange af de samme ting, dog med mindre fokus på sport og mere på komfort og plads.

Se også: Få den bedste forsikring til din nye elbil hos If