Taycan Turbo GT: Porsches vildeste elbil tæt på lancering

Kan Porsche Taycan GT slå Tesla Model S Plaids fra 0-100 km/t? Taycan Turbo GT er med mere end 1.000 hestekræfter den hurtigste Taycan til dato.

Taycan Turbo GT: Porsches vildeste elbil tæt på lancering

Vi ved at den kommende Taycan GT er den hurtigste elbil på Nürburgring Nordschleife, men kan den også slå Teslas Model S Plaid på en lige strækning fra 0-100 km/t?

Porsche gør klar til at løfte sløret for den nye topmodel i Taycan-serien.

Se også: Ny Porsche Taycan lanceret: Rækkevidde på næsten 700 km

Porsche Taycan får mere end 1.000 hk

Porsche har netop lanceret opgraderede Taycan-modeller, der blandt andet byder på længere rækkevidde, hurtigere opladning og større ydeevne. Men lanceringen manglede topmodellen, der angiveligt får navnet Taycan Turbo GT.

Efter at have kørt den berømte racerbane Nürburgring Nordschleife på kun 7 minutter og 7,55 sekunder i 2023, er den mest hardcore version af Porsche Taycan endelig klar til at blive afsløret i sin helhed.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Den nye flagskibsversion af Porsches fuldelektriske sedan bliver “den mest dynamiske Taycan nogensinde”. Turbo GT har en enorm hækspoiler og en mere aggressiv frontsplitter, men hvilke andre ændringer, der er foretaget i forhold til den seneste kraftigt opdaterede Taycan, forbliver en velbevaret hemmelighed indtil videre.

I øjeblikket er den kraftigste version af Taycan Turbo S, som nu yder 938 hk og har et drejningsmoment på over 1.100 Nm, hvilket gør den i stand til at køre fra 0 til 100 km/t på kun 2,4 sekunder. Derfor forventer vi, at Taycan ‘GT Turbo’, eller hvad den nye topmodel nu kommer til at hedde, kommer til at yde over 1.000 hk.

Se også: Nyeste test og anmeldelser af elbiler

Porsches teaser for den nye Taycan-topmodel.

Mon ikke Porsche gerne vil slå Tesla?

Tesla Model S Plaid har tre elektriske motorer, 1.020 hk og et drejningsmoment på 1.200 Nm. Den klarer 0-100 km/t på 2,1 sekund.

Det er dog sandsynligt, at Porsche holder sig til en opsætning med to motorer, ligesom Taycan Turbo S, i stedet for at opgradere til en drivlinje med tre motorer for at kopiere Tesla og Lucid.

Andre funktioner på topmodellen Taycan vil sandsynligvis omfatte Porsches nye dæmpere med to ventiler, et Torque Vectoring Plus-differentiale bagtil og baghjulsstyring, som nu alle er standard på den opdaterede Taycan Turbo S.

Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026

Lanceres den 11. marts

Porsche har annonceret, at Taycan Turbo GT lanceres den 11. marts. Du vil her på mobilsiden.dk kunne læse alt om den nye model på dagen.

Se også: De bedste elbiler i Danmark lige nu

Vi anbefaler:
Guide til opladning med ladeboks
De fem bedste elbiler der kan leases for 4.000 kroner
De 5 bedste elbiler der kan leases for 5.000 kroner