Test, bedømmelse og pris på Porsche Macan Electric

Porsche Macan er en unik elbil, der kombinerer praktisk familiebil med lynhurtig sportsvogn. Porsche Macan får 82 ud af 100 point i test.

Test, bedømmelse og pris på Porsche Macan Electric

En praktisk og rummelig familiebil byder på en kedelig køreoplevelse? Ikke hvis du vælger Porsche Macan Electric, der alt i alt er en meget imponerende elbil med fænomenale køreegenskaber.

Se også: Alle elbiler fra Porsche i Danmark

Kort om Porsche Macan Electric

Porsches mest solgte bil er endelig kommet som ren elbil. Porsche Macan byder på nyt design, mere rummelig kabine, ny teknologi og et stort kraftoverskud.

Den nye Macan byder har på papiret meget lovende specifikationer for en elbil. Rækkevidden er op til 613 kilometer (WLTP), den lader fra 10-80 procent på omkring 21 minutter og så er den naturligvis også hurtig.

Topmodellen, Macan Turbo, har 430 kW (639 hk) og 1.130 Newtonmeter, som giver varianten en 0-100 km/t tid på blot 3,3 sekunder. Topfarten er 260 kilometer i timen.

Macan Electric er som så mange andre elbiler ikke kun hurtig ud af en lige strækning, men skulle med blandt andet en ny avanceret luftundervogn have klassens bedste køreegenskaber.

Samtidig er Macan ment som en praktisk SUV, der er velegnet til familiebrug. Der er mere plads på bagsædet, dedikeret skærm til underholdning (ekstraudstyr), to ISOFIX-beslag til autostole, 540 liter bagagerum, frunk på 84 liter og mulighed for anhængertræk, der tager op til 2.000 kg.

Porsche Macan er den hidtil billigste elbil fra Porsche. Prisen på Porsche Macan starter ved 729.900 kr. Det er dog vigtigt at vide, at ekstraudstyr – som der er meget af – er dyrt. Testbilen er en Macan Turbo til en pris fra 1.189.900 kr. med diverse ekstraudstyr for knap 400.000 kr. Den ender med en pris på 1.553.945 kr.

Vi forventer senere hen at kunne prøve basismodellen med minimalt af udstyr.

Er Porsche Macan oplagt som familiens nye elbil? Hvordan kører den? Du kan læse mere om de gode og dårlige ting ved den første fuldelektriske SUV fra Porsche i denne test, se dens samlede bedømmelse og de mest oplagte alternativer til den.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Porsche Macan

Konklusion på test af Porsche Macan Electric

Porsche Macan Electric ender i vores test med en score på 82 ud af 100. Det giver Macan den samlede bedømmelse “Virkelig god”.

Med en testscore på 82 er Macan Electric den bedste SUV i prisklassen og den tredjebedste blandt alle SUV’er i premiumklassen.

Når det gælderbyggekvalitet og materialer gør Macan det rigtig godt, men det halter derimod med udstyret, hvis blot man vælger basismodellen. Rigtig meget er ekstraudstyr, der i dag er standard i mange andre elbiler. Derudover har Porsche virkelig fået konkurrence på kvaliteten til prisen fra specielt nye kinesiske mærker. Til en pris fra 729.900 kr. matcher kvaliteten og udstyret sammenlagt nogenlunde prisen. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

Det gode ved Porsche Macan Electric

Lad os blot starte ud med køreegenskaberne – det er jo en Porsche. Men på trods af det bliver man overrasket over køreegenskaberne denne SUV byder på. På vejen minder den mere om en Taycan ned man forventer. Den er hurtig, agil og køreegenskaberne er generelt imponerende gode.

Dertil er Macan også en komfortabel elbil, der byder på interiør i velkendt Porsche-stil i god kvalitet. Sæderne er meget komfortable og støttende, bagsædet byder på udmærket plads til to – og der kan også klemmes tre personer ind – og der er mulighed for masser af udstyr, som forbedrer komforten.

Rækkevidden på Macan på mere end 600 km er også rigtig god, og dertil byder den på ekstrem hurtig opladning ved en lynlader.

Infotainmentsystemet i Macan er rigtig godt. Det er hurtigt, brugervenligt og Porsche har ikke glemt de fysiske knapper til de vigtigste funktioner. Der er mulighed for både trådløs Apple CarPlay og Android Auto og den understøtter OTA-opdateringer.

Udstyret er dyrt, men til gengæld får man med en Porsche mulighed for at skræddersy bilen på en måde, som man ikke kan mange andre steder.

Der er fornuftigt med bagagerumsplads i Macan, der bagi har 540 liter og 84 liter under motorhjelmen.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Dette kunne være bedre ved Porsche Macan

En Macan bliver hurtigt dyrere end de 719.900 kr., som basismodellen koster. Der er alenlang liste af udstyr til en Macan og det er meget dyrt.

Det burde være muligt at AC-lade en Macan ved 22 kW, men der er kun mulighed for 11 kW.

Selvom Porsche Macan er bygget på en nyudviklet PPE-platform til elbiler er gulvet ved bagsæderne ikke helt fladt. Det går ud over komforten på midtersædet.

Pladsen på bagsædet er heller ikke så god, som i flere af alternativerne. Det er sandsynligvis kompromisset for de gode køreegenskaber.

En Porsche Macan Electric kommer med 2 års fabriksgaranti, dog uden kilometerbegrænsning. Der gives til sammenligning i dag helt op til 10 års garanti på nye biler med kilometerbegrænsning og 5 år uden kilometerbegrænsning.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

Alternativer til Porsche Macan

Blandt alternativerne til Porsche Macan er der blandt andet Audi Q6 e-tron, Polestar 3, Mercedes-Benz EQE SUV, Lotus Eletre samt andre elektriske SUV’er i samme prisklassen.

Se også: Alle elektriske SUV’er i Danmark

Billeder af Porsche Macan Electric

Se også: Flere billeder af Porsche Macan