Volvo EX60 lander med vild leasingpris
Er i fristet af den nye Volvo EX60, men vil hellere lease end købe? Volvo har netop åbnet for privatleasing af den helt nye EX60 – og priserne, de er ganske fornuftige.
Se også: Alle de bedste tilbud på leasing af elbil
Skarp pris på leasing af Volvo EX60
Volvo har netop løftet sløret for deres nok største elbillancering til dato, nemlig den nye EX60. Volvo EX60 er den fuldelektriske afløser for XC60, som er Volvos mest solgte bil nogensinde.
Som afløser for XC60 er der her tale om en rummelig SUV og familiebil i den store mellemklasse til fem personer, der blandt andet lokker med en rækkevidde helt op til 810 km og lynopladning på ned til 15 minutter.
Den nye EX60 er en vaskeægte næste generations SUV, der er både designet, udviklet og produceret i Sverige. Købspriserne starter ved 544.900 kr., men der er nu også mulighed for at lease den.
Basismodellen, Volvo EX60 P6 Plus, kan privatleases til 5.695 kr. per måned med en udbetaling på 39.995 kr. Over en periode på 36 måneder giver det en samlet udgift på 245.015 kr.
Det interessante her er, at de samlede omkostninger efter tre år lander på præcis 45 procent af bilens nypris. Da tommelfingerreglen for en god leasingaftale netop er, at man skal ligge på eller under 45 procent, placerer EX60 sig som et særdeles fornuftigt leasingvalg.
Aftalerne løber over 48 måneder og inkluderer som standard 15.000 km per år.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volvo EX60
Basismodellen af Volvo EX60 er meget veludstyret
Selv i den mindste udstyrsvariant, Plus, er EX60 tungt læsset med tech. Her får man blandt andet det avancerede “Safe Space Technology” – en stor sikkerhedspakke, 360 grader kamera, varme i sæder foran og bagi, panoramaglastag, infotainmentsystem med Google built-in og et Bose Premium Sound-anlæg på 1200W med 21 højttalere og meget mere.
Vælger man topmodellen Ultra, bliver oplevelsen endnu mere eksklusiv med Bowers & Wilkins High Fidelity-lyd (1820W), ventilerede forsæder og et elektrokromatisk panoramaglastag, der kan skifte mellem gennemsigtigt og mørkt.
Basismodellen P6 Plus har rækkevidde på 620 km, 275 kW (374 hk) ydeevne og lynlader på 15 minutter fra 10-80 procent.
Se også: Alle elbiler fra Volvo
Alternativer til Volvo EX60 på leasing
Volvo har regnet sig frem til en skarp pris på leasing af den nye EX60, men der er også gode alternativer hos BMW, Audi og Mercedes-Benz, som i også bør overveje.
- BMW iX3
Bedømmelse: 88/100 (Fremragende)
Pris: 5.995 kr./md.
- Mercedes-Benz GLC EQ
Bedømmelse: Ikke testet endnu
Pris: Fra 7.695 kr./md. (pris med forsikring)
- Audi Q6 e-tron
Bedømmelse: 82/100 (Virkelig god)
Pris: Fra 4.995 kr./md.
Vi anbefaler:
Guide til valg af ladeboks og ladeløsning
Elbiler der er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028