Renault Megane E-Tech får topkarakter i sikkerhedstest

Den fuldt elektriske Renault Megane E-Tech Electric har været en tur gennem Euro NCAPs crashtest og sikkerhedstest og bestået med bravur.

Renault Megane E-Tech får topkarakter i sikkerhedstest

Den kommende fuldt elektriske Renault Megane E-TECH Electric har været på en grundig tur gennem Euro NCAPs crashtest og sikkerhedstest, hvor den har bestået med topkarakter.

Der opleves stadig stor forskel i sikkerheds i biler, når de udsættes for kollisionstest og andre sikkerhedstest – både for dem i bilerne og dem udenfor – se bare disse testresultater. Euro NCAP, der er eksperter i sikkerhedstest har netop haft den kommende elbil fra Renualt, Megane E-TECH Electric, en tur i deres testcenter, hvor sikkerheden er blevet bedømt. Renault Megane E-Tech Electric scorede de maksimale fem stjerner. Vi tager et kig på testresultatet fra elbilen her.

Se også: Disse 10 elbiler scorer bedst i sikkerhedstest

E-TECH Electric scorer højt på sikkerhedsudstyr

I Euro NCAPs sikkerhedstesten bliver bilerne udsat for forskellige crashtest, blandt andet frontal- og sidekollisioner. Her vurderes sikkerheden for bilens fører, passagerer, børn i autostole, fodgængere og bilernes indbyggede sikkerhedssystemer og funktioner.

Megane E-TECH Electric ender med en samlet topscore fra Euro NCAP, altså 5 stjerner, som man får et mere detaljeret indtryk af ved at læse deres test. Renault Megane E-Tech Electric scorede 85 procent i voksen beskyttelse, 88 procent i beskyttelse af børn. Det skyldes bilens sikre konstruktion, og de syv airbags, der er standard. Beskyttelsen af fodgængere er på 65 procent, mens safety assist er på 79 procent.

Beskyttelsen af fodgængere, på 65 procent, er dernede grundet en dårlig beskyttelse, skulle en fodgænger blive ramt på bækkenet. Bilens autonome nødbremsesystem, der er monteret som standard, klarede sig godt i test af dets reaktion på fodgængere og cyklister, hvor kollisioner blev undgået eller mildnet i de fleste scenarier.

Det kan ikke helt matche Mercedes EQS, der har fået bedste resultat fra NCAP nogensinde, men det er stadig yderst tilfredsstillende.

Renault Megane E-TECH Electric
Renault Megane E-TECH Electric kommer i en introduktionsmodel med 20″ fælge.

Om Renault Megane E-TECH Electric

Renault Megane E-TECH Electric kan bestilles nu, og de første kunder forventes at modtage bilen til april. Prisen på Renault Megane E-TECH Electric starter ved 266.990 kroner for 40 kWh batteri med rækkevidde på 300 km og 130 hk. Den fås også med et større 60 kWh batteri, der giver op til 470 km. Her starter prisen ved 309.990 kroner.

Renault Megane E-TECH Electric kommer i tre varianter: Equilibre, Techno og Iconic – og herudover en introduktionsmodel “evolution er”. Den billigste er Equilibre, der som standard har 18 tommer alufælge, Fuld LED, bakkamera og naturligvis fuld ADAS sikkerhedspakke.

Introduktionsmodellen “evolution er” byder på 60 kWh-batteri, 130 hk, 20 tommer fælge, 6 trins justerbart forsæder med massagefunktion + lændestøtte, Harman Kardon premium med 9 højttalere og mere. Prisen på “evolution er” er 311.990 kroner eller en leasingpris på 3.014 kroner per måned. Se også vores guide til leasing af elbil.

Læs mere om Renualt Megane E-TECH Electric her