Renault Megane Electric er den mest solgte bil i april
Tesla må vige pladsen til andre elbilmærker i april, hvor specielt Renault og Volvo imponerer. Renaults elektriske Megane er den bedst sælgende bil i april.
Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler
Det gode tilbud på Megane virkede
Der kørte i april måned 6.581 nye elbiler på vejene, hvilket svarer til en stigning på 90 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Elbilerne udgjorde 43 procent af det samlede salg i april i år.
De sidste mange måneder har Tesla domineret med deres Model Y, der har indtaget førstepladsen i hele 15 måneder i træk, som den bedst sælgende elbil. Nu er Tesla vippet af pinden og lander nu helt nede på en 7. plads blandt de solgte personbiler.
Danskerne har i april foretrukket andre elbilmærker, hvor specielt Renault og Volvo har leveret mange biler. Renault placerer sig på førstepladsen med deres Megane Electric, som de har leveret 671 styk af. Volvo tager andenpladsen med den nye EX30.
Se også: Alle kommende elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026
Det er ikke længere nyhedsværdien, men derimod en meget skarp leasingpris på Megane Electric, der har sat skub i salget. Megane E-Tech Electric kunne leases fra kun 3.195 kr. med en udbetaling på 0 kr., hvilket var for fristende for mange danskere, der gerne ville prøve at køre elbil.
Den spritnye Volvo EX30 har dog også været populær i april. Volvo har leveret hele 615 styk af deres billigste elbil til dato.
Der er flere andre elbiler på listen, inden vi når ned til Tesla, Volkswagen ID.4 og Audi Q4 e-tron, der er leveret henholdvis 484 og 437 styk af. Er det slut med Teslas dominans? Vi følger selvfølgelig med i udviklingen.
Se også: Stor test af Renault Megane E-Tech Electric
Se også: Test og anmeldelse af Volvo EX30
Privatleasing vinder frem
Privatleasing bliver mere og mere populært, når danskerne skal have ny bil. I januar 2024 lå andelen af privatleasing på 21,4 procent og steg derefter til 23,5 og 23,4 procent. I april var det hele 30 procent af nyregistreringerne, der var privatleaset.
Der er flere fordele ved at lease og det kan i mange tilfælde bedre svare sig end at købe en elbil.
Vælger du at lease en elbil, skal du ikke bekymre dig om den hurtige udvikling af elbiler, batteriforringelse, gensalgsværdi og service. Derudover har du mulighed for at prøve at køre og leve med elbil væsentligt mere risikofrit, når du vælger at lease frem for at købe.
Skulle husstandens privatøkonomi ændre sig, kan man efter kun 12 måneder komme ud af en leasingaftale. Det giver også mulighed for, at man på en billig måde kan skifte til en ny elbil, skulle teknologien været blevet meget forbedret eller prisen blevet betydeligt lavere.
Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Vi anbefaler:
Find den bedste ladeboks til din elbil
Årets bedste elbiler 2024 – se vinderne
Bedste ladeløsning til virksomheder