Renault satser på billige LFP-batterier fra LG

Med LFP-batterier fra LG Energy forventer Renault at kunne producere billigere elbiler. LG-batterierne vil være 20 procent billigere.

Renault satser på billige LFP-batterier fra LG

Det blev ikke markedslederne CATL og BYD, men derimod sydkoreanske LG Energy, der løb med en LFP-batteriaftale med Renault til flere milliarder dollars. De nye batteri er 20 procent billigere, hvilket forventes at gøre Renaults elbiler billigere.

Se også: De mest prisvenlige elbiler i Danmark

Renault satser på LFP-batterier i de billigste elbiler

Renaults produktionsselskab for elbiler, Ampere, har annonceret dristige planer om at reducere omkostningerne på elbilbatterier med 20 procent fra begyndelsen af 2026.

Det skal ske ved at bruge LFP-batterier i de billigere små og mellemstore biler som supplement til NCM-batterier. LG Energy har netop indgået en aftale til flere milliarder dollars om at levere LFP-batterier til Renault.

Den sydkoreanske batteriproducent sagde tirsdag, at de to parter underskrev aftalen i Renaults hovedkvarter i Paris mandag med deltagelse af ledere, herunder Suh Won-joon, executive vice president og leder af den avancerede bilbatteridivision hos LG, og Josep Maria Recasens, Renault Groups chief strategy officer og Ampere’s chief operating officer.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

I henhold til den femårige kontrakt skal LG levere LFP-batterier (lithium-ion-fosfat) til Ampere fra slutningen af 2025 til 2030 med en samlet kapacitet på ca. 39 GWh, hvilket er nok til 590.000 elbiler.

Det er ellers de to kinesiske batteriproducenter CATL og BYD, der er største på LFP-batterier, men Renault valgte altså sydkoreanske LG Energy som leverandør at disse batterier.

Se også: Oversigt over alle kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Derfor satser Renault på LFP-batterier

Renault er langtfra den eneste elbilproducent, der kan se fordelene ved LFP. Den største fordel er, at de er betydeligt billigere af producere, men de har også andre fordele.

LFP-celler har en lavere energitæthed, men er billigere at fremstille sammenlignet med andre typer som NCM-batterier og er derfor mere velegnede til billige elbilmodeller. LFP-batterier er også mere stabile, hvilket betyder, at de er mindre modtagelige for brand, og de er mere miljøvenlige og holdbare.

Næste generation af LFP-batterier forventes at kunne give elbiler 1.000 km rækkevidde til tilbyde opladning fra 10-80 procent på under 20 minutter.

Se også: Fordele og ulemper ved de nye LFP-elbilbatterier

Vi anbefaler:

Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Elbil til familien: 5 bedste tilbud på privatleasing
Markedets bedste forsikring af elbiler får du hos if