Seres kommer til Danmark: Seres 5 er konkurrent til Tesla Model Y

I 2024 kommer elbilmærket Seres i Danmark. Første bil er Seres 5 - en familiebil med LFP-batteri, der skal være alternativ til Tesla Model Y.

Seres kommer til Danmark: Seres 5 er konkurrent til Tesla Model Y

Endnu en elbilproducent har nu kurs mod Danmark. I denne omgang er det kinesiske Seres, der lander i Danmark i løbet af foråret. I første omgang bliver det med en crossover med navnet Seres 5.

Se også: Priser, specifikationer og bedømmelser på populære elbiler

Om elbilmærket Seres

Mange nye bilmærker er kommet i Danmark i forbindelse med overgangen til elbiler. Nio, Xpeng, Maxus, Voyah og Hongqi er nogle af de nye mærker, som danskerne kan møde ude på vejene. De to sidste, Voyah og Hongqi, importeres af K.W. Bruun, som nu også hiver Seres ind.

Bag Voyah står Dongfeng, der er en enorm bilproducent med 176.000 ansatte, som også ejer en del af Seres. Seres er et nyt elbilmærke, som kun har eksisteret siden 2019. Deres første elbil, Seres SF5, blev lanceret i 2021. Herhjemme vil denne model gå under navnet Seres 5.

Seres har et tæt samarbejde med Huawei, som herhjemme er bedst kendt for at lave smartphones og 4G- og 5G-routere. Huawei kastede sig efter udfordringer med amerikanske handelsrestriktioner over biler. Huawei har hjulpet med udviklingen af både hardware og software i Seres-bilerne.

I juni kom Seres til Norge, og nu er turen altså kommet til Danmark. Her forventer Seres at være klar i løbet af foråret.

Se også: Se de bedste rummelige elbiler til familien

Seres 5 kan fås med semi-solid state batteri

Seres 5 bliver den første elbilmodel fra Seres i Danmark. Her er der tale om en crossover/SUV på størrelse med en Tesla Model Y. Tesla Model Y er den mest solgte elbil og bil i Danmark i 2023, og det er derfor nok ikke tilfældigt, at Seres lægger ud med netop denne model herhjemme.

Men hvad vil Seres 5 kunne byde på? Først og fremmest kommer Seres 5 i en variant med et semi-solid state batteri, der kan blive det første af sin slags i Danmark.

Seres 5 har nemlig et semi-solid state batteri på 90 kWh med lang rækkevidde. Det tyder dog ikke på, at denne variant kommer til Danmark i første omgang.

I stedet får vi sandsynligvis Seres 5 med et 80 kWh LFP-batteri. Der er fordele og ulemper ved LFP-batterier. Den har en rækkevidde på 483 kilometer og lader fra 20-80 procent på 30 minutter.

Se også: Alle specifikationer, pris og rygter om Seres 5

Til gengæld har den firehjulstræk og yder 585 hestekræfter. Den store bil accelerer fra 0-100 km/t på 4,2 sekunder.

Seres 5 skulle dertil have et rummeligt og moderne indre, hvor der er fokus på kvalitet.

Se også: Rygter og nyt om kommende elbiler i 2024

Pris på Seres 5?

Det store spørgsmål er, hvad den danske pris på Seres 5 bliver. Her er vores forventning, at den i Danmark vil koste fra cirka 470.000 kroner.

Seres og 7 forventes også at komme til Danmark

Først bliver Seres 5 i Danmark, hvorefter andre modeller fra det nye bilmærke også vil blive introduceret. Seres 3 en mindre SUV og Seres 7 en stor SUV.

Se også: Sammenlign alle elektriske SUV’er i Danmark

Vi anbefaler:
Få den helt rigtige elbilforsikring
Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil