Seres SF5: Huawei-elbil lander i Norden

De første elbiler fra Huawei og Seres er netop leveret til de første kunder i Norge. Lancering af Seres SF5 i Danmark er lige om hjørnet.

Seres SF5: Huawei-elbil lander i Norden

Vil du have mest muligt elbil for pengene, kunne denne elbil fra Huawei og Seres måske være lige noget for dig. De første Seres SF5 er netop leveret i Norge.

Se også: De bedste elbiler på markedet

En ny konkurrent til Tesla Model Y

Huawei og Seres har efterhånden længe bygget elbiler sammen til de kinesiske marked, men kunne tidligere i år afsløre, at de havde planer om at udvide til Europa. Nu har Seres, som er navnet de to virksomheder har valgt til deres biler, netop leveret de første fem styk SF5 i Norge.

Seres står for at designe og bygge elbilerne, mens Huawei står for at levere teknologien.

Seres SF5 er en elektrisk SUV med en rækkevidde op til 500 kilometer (80 kWh LFP-batteri), op til 577 hestekræfter, rummelig kabine, og 367 / 723 liter plads i bagagerum og så er den angiveligt proppet med udstyr – og langt det meste er standardudstyr.

Priserne på Seres SF5 skulle være meget skarpe, men vi har ikke kunnet finde frem til dem endnu.

Seres er også på vej med en mindre og billigere elbil, SF3.

Software fra Huawei er droppet i Europa

I hjemlandet sælges Seres SF5 (her går den under navnet Seres Aito M5) med Huaweis egenudviklede softwareplatform, HarmonyOS. Men her i Europa kommer den med en helt anden og mere velkendt software.

Når Seres SF5 kommer til Danmark bliver det nemlig med software fra Google. Huawei og Google har tidligere været i tæt samarbejder indtil der i 2019 blev pålagt Huawei handelsrestriktioner med amerikanske virksomheder. Det betød, at Huawei ikke længere kunne få licens til Googles tjenester.

Vi går ud fra, at softwaren i SF5 er baseret på Android Automotive, mens uden “Google Built-in” – altså uden Googles tjenester og appbutik. Flere andre bilproducenter bruger Googles software på denne måde, heriblandt Volkswagen.

Se også: Bliv klogere på forsikring af elbil