3F vil sympatistrejke mod Tesla
Det danske fagforbund 3F tilslutter sig nu det svenske IF Metalls konflikt mod Tesla og indgår sympatikonflikt. Alle medlemmer af 3F Transport bliver omfattet af sympatikonflikten.
Se også: Disse elbiler er bedst i test
Dette er sagen
Den svenske fagforening IF Metall har siden 2018 forsøgt at indgå en overenskomst med Tesla, da fagforeningen mener, at Tesla-medarbejderne får lavere løn og dårligere arbejdsvilkår end andre i branchen.
Det er dog ikke lykkes at indgå i sådan aftale. Tesla – og den administrerende direktør Elon Musk – har aldrig indgået en overenskomst med nogen fagforeninger i verden.
Det resulterede i, at fagforeningen IF Metall eskalerede konflikten den 27. oktober ved at tage initiativ til en strejke. De sidste seks uger har svenske mekanikere på Teslas svenske værksteder og servicefaciliteter nedlagt arbejdet og strejket.
Se også: Priser og privatleasing af elbiler
Sagen er eskaleret siden da, og der er nu opstået sympatistrejker i otte fagforeninger, heriblandt det svenske Postnord, som ikke længere uddeler post til Tesla. Elektrikere, autolakere og havnearbejdere vil heller ikke arbejde med Tesla.
I sidste uge kom det frem, at sagen kunne sprede sig til Danmark, hvor der også kunne opstå sympatistrejker. Det eneste, der manglede, var en anmodning fra de svenske fagforbund til de danske fagforbund. Og den er nu kommet.
3F Transport går med i konflikt mod Tesla
Det svenske IF Metall har nu anmodet om støtte fra 3F Transport, som tilslutter sig konflikten og indgår sympatikonflikt. Det betyder, at havnearbejdere og chauffører ikke vil modtage og transportere Teslas biler, der skal til Sverige. Alle medlemmer af 3F Transport bliver omfattet af sympatikonflikten.
Det har ikke betydning for Tesla i Danmark og kunderne herhjemme, da leverancer til Danmark fortsat blive tranporteret.
3F Transport afsendte sit sympatikonfliktvarsel til Dansk Arbejdsgiverforening mandag den 4. december 2023. Omkring den 20. december forventes ovenstående derfor at træde i kraft.
Se også: Nyt om kommende elbiler i Danmark
Se også:
Alle de billigste elbiler i Danmark
Sådan oplader du bedst elbilen med ladeboks