Chok hos Tesla: Massefyringer kan være på vej
Der er opstået bekymringer blandt medarbejdere hos Tesla, som snart kan være på vej med jobnedskæringer.
Se også: Priser, tilbud, test og sammenligning af elbiler
Tesla til ledere: Hvilke medarbejdere kan i undvære?
Tesla stormede gennem 2023 med et rekordhøjt elbilsalg og med titlen som verdens største elbilproducent. Nu tyder det dog på, at elbilproducenten går mørkere tider i møde, hvor salget pludselig ser ud til at styrtdykke.
Som reaktion på dette kan der være massefyringer på vej hos Tesla, står der i en ny rapport fra Bloomberg.
Rapporten kommer efter, at den administrerende direktør for Tesla, Elon Musk, advarede om, at salgsvæksten ville aftage i år på trods af prisnedsættelser. Prisnedsættelserne der allerede har skadet marginerne og givet næring til bekymringer hos investorer. Samtidig truer de kinesiske bilproducenter i horisonten.
Tesla skulle åbenbart have fyringer i deres overvejelser. Tesla skulle have rakt ud til ledere i virksomheden, som er blevet spurgt hvilke medarbejdere er absolut nødvendige.
Disse forespørgsler skulle have gjort medarbejderne nervøse over muligheden for kommende fyringer. Samtidig skulle Tesla have aflyst kommende jobsamtaler, skriver Bloomberg.
Det er ikke kun hos Tesla, at der opleves et fald i salget af elbiler, men derimod på hele det globale marked.
Se også: Test, bedømmelse og anmeldelse af elbiler
Billig Model 2 kan blive Teslas redning
Tesla har siden starten af 2023 sat prisen meget ned på deres billigste elbiler, Model 3 og Model Y. Men med priser fra 340.000 kroner det stadig dyre biler, som mange ikke har råd til.
En stor bekymring hos investorerne er fremtidsudsigter hos Tesla. Skal Tesla ramme bredere, og samtidig kunne hamle op med kinesiske bilproducenter, skal der en endnu billigere elbil til. Denne bil ser ud til at blive den rygtede Model 2, som der er enorme forventninger til.
Model 2 forventes at blive den mindste elbil i Teslas sortiment, der beskrives som en lille crossover. Tesla Model 2 forventes at få en pris omkring 200.000 kroner og blive lanceret i 2025. Se kommende elbiler i 2025.
Se også: Specifikationer, pris og billeder af Tesla Model 2
Vi anbefaler:
Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark