Tesla skrotter gratis Autopilot og gør afløseren dyrere
Tesla er i gang med en drastisk ændring af deres standardudstyr i USA, hvor den populære og gratis førerassistentfunktion Autopilot nu reelt bliver lagt i graven for nye købere.
Samtidig varsler topchef Elon Musk, at alternativet – FSD på abonnement – bliver dyrere end i dag.
Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark
Slut med hjælp til styringen
Indtil nu har Autopilot, som inkluderer både adaptiv fartpilot og autostyring (vognbaneassistent), været standard i alle Teslas elbiler, men i USA er Autostyring nu fjernet fra konfiguratoren på Model 3 og Model Y.
Det betyder, at nye ejere som standard kun får en adaptiv fartpilot, der holder afstand til forankørende. Bilen hjælper ikke længere med at dreje rattet eller holde placeringen på vejen, medmindre man betaler ekstra.
Det er en markant nedgradering, der sender Teslas standardniveau under, hvad man finder i selv billige konkurrenter, hvor vognbaneassistent ofte er standard.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Elon Musk: Prisen på FSD skal op
Hvis kunderne vil have bilen til at styre selv, tvinges de nu over i ”Full Self-Driving” (FSD) – også kaldet Fuldt selvkørende egenskaber. Men her er der også dårligt nyt.
Fra 14. februar har FSD ikke længere kunnet købes som et engangsbeløb i USA, men kun lejes på abonnement til en pris, der svarer til omtrent 700 kr./md.
I should also mention that the $99/month for supervised FSD will rise as FSD’s capabilities improve.
The massive value jump is when you can be on your phone or sleeping for the entire ride (unsupervised FSD). https://t.co/YDKhXN3aaG
— Elon Musk (@elonmusk) January 23, 2026
Den pris får dog formentlig ikke lov til at gælde, når/hvis den fuldt ud kapable udgave af FSD kommer til Danmark i løbet af 2026. Elon Musk har nemlig bekræftet på det sociale medie X, at prisen på abonnementet vil stige.
“Jeg bør også nævne, at de 99 dollars/måned for FSD (under opsyn) vil stige i takt med, at FSD’s evner forbedres,” skriver Musk.
Hvor stor prisstigningen bliver, er endnu uvist.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark
Det store løfte
Elon Musk retfærdiggør prisstigningen med, at værdien af Fuldt selvkørende egenskaber vil eksplodere. Han lokker med fremtidsudsigten om FSD (uden opsyn), hvor man bilen reelt er selvkørende kørende og du kan tage en lur eller streame video, mens bilen transporterer dig fra A til B.
“Den massive værdiforøgelse opnås, når du kan bruge din telefon eller sove under hele turen,” lyder det fra Elon Musk om FSD (uden opsyn).
Indtil den dag kommer, ser virkeligheden dog ud til at være, at nye Tesla-købere i USA får mindre gratis udstyr med end tidligere og snart skal betale en højere abonnementspris for at få de funktioner tilbage, der før var standard. For ulejligheden får man til gengæld en – måske – ægte selvkørende bil.
Fuldt selvkørende egenskaber på abonnement er endnu ikke kommet til Danmark. Det koster fortsat den nette sum af 58.300 kr.
Se også: Hvilke elbiler er bedst i test?
Fordele og ulemper ved Tesla
Overvejer du en elbil fra Tesla? Se alle fordele ved Tesla og ulemper ved Tesla.
Se også de bedste alternativer til Tesla Model Y og de bedste alternativer til Tesla Model 3.
Se også de bedste førerassistentsystemer.
I tvivl om, hvor godt det nye FSD (under opsyn) fungerer i Danmark? Se en test af Full Self-Driving i Danmark.
Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Test af Tesla Model Y
Test og anmeldelser af elbiler