Test, bedømmelse og pris på Hyundai Kona Electric (2023)

Den nye Hyundai Kona Electric er flottere, større, har nyt interiør og en skarp pris. Er den årets elbilkøb? Læs test af Hyundai Kona Electric (2023).

Test, bedømmelse og pris på Hyundai Kona Electric (2023)

Hyundai er klar med en ny og opdateret elektrisk Kona, der byder på meget nyt. 2023-modellen af Hyundai Kona Electric er flottere, større, lækrere, kører (lidt) længere på en opladning og har en meget skarp pris. Overvejer du den nye Kona Electric, skal du læse med her.

Se også: Alle elbiler fra Hyundai

Kona’en trængte til en overhaling – og det må man sige, at Hyundai har givet den. Faktisk er den elektriske Kona gået fra at være et kedelig bud på en elbil, til en af de mest attraktive modeller herhjemme.

Den nye Kona Electric har fået helt nyt design, der er mere plads i den, større bagagerum, nyt cockpit og interiør samt mindre forbedringer på både rækkevidde, opladning og ydeevne. Den nye Kona Electric er en helt anden bil.

Med en prisen på Kona Electric fra 299.995 kroner ligner den et oplagt bud på en prisfornuftig familie-elbil.

Men er 2023 Hyundai Kona Electric en god elbil? Hvad gør den godt, hvad skulle den gøre bedre? Læs test og samlet bedømmelse for den nye Hyundai Kona Electric.

Konklusion på test af Hyundai Kona Electric

Hyundai Kona Electric er en utrolig vellykket elbil, der ender med en samlet score på 80 ud af 100 point. Det betyder, at den ender med den flotte bedømmelse “Virkelig god”.

Kona Electric placerer sig som den 7. bedste crossover i mellemklassen, hvor den er billigere end alle konkurrenterne over den, lige bortset fra Skoda Enyaq iV. Derudover er Kona Electric den 2. bedste crossover under 300.000 kroner.

Man får meget ret meget for pengene i Hyundai Kona Electric. I vores Kvalitet/Pris Ratio får den bedømmelsen “Meget kvalitet for pengene”. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

Se også: Varianter, priser og specifikationer på Hyundai Kona Electric

Se flere billeder af Hyundai Kona Electric

Det gode ved Hyundai Kona Electric

Først og fremmest er der designet, hvor Hyundai virkelig har oppet sig. Den nye Kona Electric er designmæssigt en stor forbedring i forhold til den gamle.

Det samme gælder designet indvendigt, hvor den nye Kona bedst minder om den langt dyrere Ioniq 5. Kabinen byder på et lyst og minimalitisk design, uden at Hyundai har glemt de praktiske fysiske knapper. Kvaliteten er tilfredsstillende og Kona Electric virker til at være godt skruet sammen.

Der er meget mere plads i den nye Kona Electric. Kabinen er rummelig og praktisk, og bagagerummet er nu på 466 liter mod de 332 liter i den gamle.

Der er masser af standardudstyr i Kona Electric 2023. Vælger man det store batteri og udstyrspakker til er priserne også meget rimelige.

Rækkevidden på basismodellen er 377 km, men giver man de ekstra 29.995 kroner for det store batteri, er man helt oppe på 512 km.

Kvaliteten af førerskærm og infotainementskærm er rigtig god, og dertil er ydeevnen i softwaren også rigtig god. Der er også mulighed for både Apple CarPlay og Android Auto, hvilket er en stor fordel.

Dertil er der en god garanti på Kona Electric, hvor man får 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Se også: Prøvekør den nye Hyundai Kona Electric

Dette kunne være bedre ved Hyundai Kona Electric

Rækkevidden med det store batteri er flot, men opladningstiden kunne være bedre. Det tager mindst 41 minutter at oplade Kona Electric fra 10-40 procent.

Det er komfortabelt at køre Kona Electric, men dens køreegenskaber er ikke særlig ophidsende eller spændende. Dog er dens 0-100 km/t tid på 7,8 sekunder ganske respektabel for prisklassen og biltypen.

Man finder i kabinen en meget stor brug af plastik, hvilket for nogle ikke er specielt fristende. Kvaliteten er udmærket for prisklassen.

Hyundai har forbedret software og gjort den en anelse mere brugervenlig med større ikoner. De har dog et stykke vej endnu, før det er så brugervenlig, som det bør være.

Se også: Kommende elbiler i Danmark

Alternativer til Hyundai Kona Electric

Vi byder velkommen til Hyundai Kona Electric i Danmark, hvor den skal konkurrere mod elektriske crossovere og SUV’er som Skoda Enyaq iV, Citroën ë-C4, Kia Niro EV, Nissan Ariya, BYD Atto 3 og flere andre.