Toyota investerer massivt i batterier til elbiler
Den stigende efterspørgsel på hele elektriske biler, får flere store bilproducenter til, at satse endnu mere på udvikling af disse. En af disse er Toyota, der nu investerer massivt i produktion af batterier til elbiler.
Se også: Nyheder om elbiler
Toyota tænder for turboen
Toyota var ret så banebrydende, da de introducerede deres Prius på markedet. Mange havde dermed forventet, at den store bilproducent ville fortsætte denne udvikling og være blandt de første, der også lancerede en ren elbil. Men sådan skulle det ikke gå og mange andre producenter kom Toyota i forkøbet – og har efterhånden samlet sig en del erfaring på området.
Toyota er blevet beskyldt for at holde udviklingen af elbiler tilbage, men bilproducenten har derpå gjort det klart, at de en forhastet overgang til elbiler er en fejl.
Tidligere i år lancere Toyota deres første elbil, bZ4X, som vi fik et rigtig fint indtryk af. Kort efter introduktione af denne overraskede Toyota ved at fremvise hele 15 elbiler og bekendtgøre, at de ville lancere 30 elbiler inden 2030. Desværre er det ikke gået Toyota som forventet med bZ4X.
Storproduktion af elbilbatterier
Nu har Toyota besluttet at investere voldsomme 40 milliarder kroner i batterier til elbiler. Den massive investering kommer i takt med en stigende efterspørgsel på netop eldrevne køretøjer, og skal gøre det muligt for Toyota, at kunne tilbyde et større udvalg af de elektriske biler.
Med investeringen på 40 mia. kr. til batteriproduktion i Japan og USA vil Toyota øge sin samlede kapacitet til batteriproduktion i de to lande med op til 40 GWh.
Samtidig ønsker Toyota at styrke sin konkurrenceevne yderligere ved at benytte sit verdenskendte produktionssystem og bygge produktionslinjer, der er mere effektive end nogensinde før. Ligeledes investerer den japanske mobilitetsgigant også i ekstra uddannelse af medarbejdere på batterifabrikkerne.
Tidligere har Toyota annonceret, at man i 2025 vil have 10 produktionslinjer til fuldt elektriske biler og i 2030 hele 70 produktionslinjer til elbiler. Her forventer man årligt at producere 3,5 mio. elbiler fordelt på 30 forskellige modeller og med en batteriproduktion på omkring 280 GWh.
Toyota sigter mod at begynde batteriproduktionen som følge af de nye investeringer mellem 2024 og 2026.
Satser ikke alt på elbiler
Toyota vil sideløbende med investeringerne i batteriproduktion til fuldt elektriske køretøjer fortsat investere i udviklingen af både hybridteknologi, plug-in hybridteknologi og ikke mindst brintteknologi. Toyota mener nemlig, at der skal mere end én teknologi til at opnå CO2-neutralitet.
Se også: Test af elbiler