Alt om Volkswagen ID.7 Tourer: Specifikationer, billeder og pris

Bliv klogere på den kommende elektriske stationcar fra Volkswagen. Se specifikationer, billeder og forventet dansk pris på VW ID.7 Tourer.

Volkswagen

Volkswagen har netop haft verdenspremiere på deres første elektriske stationcar, ID.7 Tourer. Vi tager her et nærmere kig på bilens specifikationer, design og den forventede danske pris og salgsstart.

Læs ogsåFind elbilen til dit behov

Sådan ser Volkswagen ID.7 Tourer ud

Volkswagen har endelig vist det færdige design på ID.7 Tourer. Dette er Volkswagens første bud på en elektrisk stationcar.

ID.7 Tourer minder naturligvis meget om sedanen ID.7, men byder på dens stationcar-design på større praktikalitet.

Der er altså mere plads i ID.7 Tourer, men de samme specifikationer, interiør og udstyr.

Læs ogsåSe de bedste rummelige elbiler til familien

Her er de første billeder af den:

Læs ogsåDisse elbiler klarer sig allerbedst i test

Specifikationer på Volkswagen ID.7

Volkswagen ID.7 Tourer har de samme specifikationer som den almindelige ID.7, men dens form giver den en lidt kortere rækkevidde. Til gengæld er der mere plads til familiens grej.

I topmodellen får man et stort 86 kWh batteri, der giver ID.7 Tourer en rækkevidde på op til 685 kilometer. Det er lidt under de 700 kilometer, som er lovet til den almindelige ID.7 med det store batteri.

Udgaven med et 77 kWh batteri forventes at have en rækkevidde på 593 kilometer. En opladning fra 10-80 procent tager cirka 30 minutter med både det store og lille batteri.

Ydeevnen fra den nye APP550-motor, der giver op til 210 kW (286 hk) og et drejningsmoment på 545 Nm.

Der er plads til 5 personer i ID.7 Tourer. Bagagerummet på 605 liter giver ekstra 73 liter i forhold til sedanen. Med bagsæderne lagt ned er der hele 1.714 liter.

Læs ogsåPriser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.7 Tourer

VW ID.7 Tourer: Pris og salgsstart

Volkswagen ID.7 Tourer forventes at koste fra cirka 500.000 kroner. Der kommer en officiel dansk pris til marts.

ID.7 Tourer forventes klar til salg i Danmark til sommer.

Læs ogsåNye elbiler i 2026, 2027 og 2028

Vi anbefaler:
Få den helt rigtige elbilforsikring
Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil