Volkswagen satser på nyt infotainmentsystem med Android Automotive

I samarbejde med amerikanske Rivian bygger Volkswagen et helt nyt infotainmentsystem med Android Automotive, som lanceres med bybilen ID.1.

Volkswagen satser på nyt infotainmentsystem med Android Automotive

Volkswagen ID.1, der er den mindste og billigste elbil fra det tyske bilmærke, bliver den første med et helt nyt og meget forbedret infotainmentsystem.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen i Danmark

Et meget bedre og mere moderne infotainmentsystem

Volkswagen indgik tilbage i juni 2024 et samarbejde med den amerikanske elbilproducent Rivian, som VW i 2027 vil starte med at høste frugterne af.

Det er ingen hemmelighed, at Volkswagen har udfordringer med at udvikle software til elbiler. VW’s Cariad, der laver softwaren, har kæmpet i årevis.

Med det nyeste infotainmentsystem fra Volkswagen, der blev lanceret i ID.7, er softwaren meget forbedret, men kan stadig ikke matche de bedste på markedet.

Det er her, at Rivians ekspertise kommer ind. Rivians infotainmentsystem, der er baseret på Android Automotive, anses for at være et af de absolut bedste, både i forhold til ydeevne, brugervenlighed, pålidelighed og opkoblede funktioner.

Se også: Nye og kommende elbiler med Android Automotive

Lanceres med Volkswagen ID.1

Volkswagen har afsløret, at dette nye infotainmentsystem, som er udviklet med Rivians expertise og bygget på Android Automotive, lanceres i 2027. Vi vil nemlig først se det i elbilen VW ID.EVERY1, som forventes at blive omdøbt til ID.1.

Volkswagen ID.1 bliver en bybil og den billigste elbil fra den tyske producent. Den forventes at koste fra 150.000 kr.

I samme omgang har Volkswagen afsløret, at gode gamle fysiske genvejsknapper vender tilbage i deres biler.

I forbindelse med lanceringen af konceptbilen ID.EVERY1, har VW fremvist billeder af det nye infotainmentsystem.

Se også: Priser, rygter, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.1

Gamle modeller kan ikke opdateres til det nye infotainmentsystem

Volkswagen måtte i skiftet fra deres gamle meget udskældte infotainmentsystem til det nye opgraderede, som man finder i de nyere udgaver af ID.3, ID.4 m.m., meddele, at de gamle elbiler ikke kunne opdateres med den nye software.

Den historie kommer til at gentage sig, når Volkswagen lancerer det nye infotainmentsystem i 2027 med ID.1. Herefter forventer vi, at VW vil lancere opdaterede modeller, som har den nye software.

Softwaren er så integreret i bilen og alle dens dele, hvor en opdatering er ældre modeller vil være en umulighed. Dette er dog ikke bekræftet af Volkswagen endnu.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

Perspektivering

Vil Volkswagens kommende infotainmentsystem være blandt de bedste på markedet? Det må tiden vise. Her kan du se de bedste infotainmentsystemer i elbiler på markedet lige nu.

Se også: Her er de billigste elbiler i Danmark

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbilers sikkerhed
Test og anmeldelser af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den