Ny XPENG P7 er en bedre elbil til billigere penge

XPENG er klar med en ny og forbedret P7 med hurtigere opladning og andre forbedringer til en lavere pris. Læs vores første indtryk af den nye XPENG P7.

Ny XPENG P7 er en bedre elbil til billigere penge

XPENG lancerer i dag den spritnye elektriske SUV G9 samt en opdateret P7. Den nye XPENG P7 får nogle gevaldige opdateringer i kombination med en lavere pris. Her tager vi et kig på de opdaterede specifikationer og priser på P7, og du får også vores første indtryk.

Læs også: Test af elbiler

Vil du også læse om den nye G9? Her er alt du skal vide om den nye XPENG G9.

Kort om den nye XPENG P7

XPENG har lyttet til kritikken på den tidligere udgave af P7 og opgraderet mange ting på den. Den nye XPENG P7 (lad os kalde den 2023) får både længere rækkevidde, hurtigere opladning og mange andre forbedringer.

Lad os da bare starte ud med opladning, der nok er den største forbedring. I stedet for 80-90 kW på den gamle har den nye P7 langt hurtigere 175 kW lynopladning. Det betyder, at den ved en kraftig lynlader kan oplades fra 10 til 80 procent på 29 minutter.

Den får også en forbedret rækkevidde, der går fra 550 kilometer i den gamle Long Range til 576 kilometer. Dertil har XPENG droppet varianten med det lille batteri, så standardudgaven nu er med det største batteri og den længste rækkevidde. P7 kan fås med op til 473 hestekræfter, og den accelererer fra 0 til 100 km/t på kun 4,1 sekunder.

Blandt forbedringerne er også elektrisk bagklap, soft close-døre, varmepumpe, et opdateret og opvarmet rat og en bedre udnyttelse af pladsen i bilen. Nu er der for eksempel et rum under midtorkonsollen til opbevaring samt tilslutning af mobiltelefon.

Blandt de mange nyheder er også en opdateret software. Infotainmentsystemet er oversat til dansk og har fået forbedret brugerflade.

En XPENG P7 købt i 2023 kommer med 7 års garanti. Her inkluderes også 5 års vejhjælp, 8 år på batteri, motor og BMS-enhed, 3 år på lak, samt 12 års garanti på rust.

Vil du vide mere om P7? Læs vores store test af XPENG P7.

Læs også: XPENG satser på det mobile værksted i Danmark

Dansk pris på ny XPENG P7

XPENG P7 har en vejledende pris fra 399.900 kroner. Til den pris får man Long Range-varianten med 576 kilometer rækkevidde og baghjulstræk med en 0-100 tid på 6,7 sekunder.

Man kan også vælge Performance-varianten med firehjulstræk, der ræser fra 0-100 km/t på 4,1 sekund. Med samme batteri har den en rækkevidde på 505 kilometer.

Til sidst er der Wing Edition med seje med mågevingedøre. Denne har samme specifikationer som Performance-varianten.

Overblik over priser på XPENG P7

  • XPENG P7 RWD Long Range: 399.900 kroner
  • XPENG P7 AWD Performance: 479.900 kroner
  • XPENG P7 Wing Edition: 599.900 kroner

Den nye XPENG P7 forventes klar til de første kunder til juni.

Galleri med XPENG P7 (2023)

En langt mere lovende elbil

Mobilsiden var inviteret med til Stockholm, hvor vi var nogle af de første til at få et indtryk af den nye XPENG P7. Der er ingen tvivl om, at det er nogle virkelig gode opgraderinger XPENG giver denne elbil, og på de helt rigtige områder – herunder specielt opladningen, der var mangelfuld på den første.

Generelt var vi meget imponerende over det nye P7, der byder på en flot kabine i høj kvalitet. Det kan godt være Tesla sætter priserne ned, men XPENG er på et helt andet niveau, når det kommer til byggekvalitet og materialer. Vi er vilde med de ændringer, som der er lavet til kabinen. Blandt andet placeringen af holdere med trådløs opladning til mobiltelefoner og det nye rat. Man går stadig med kompromis med bagagerummet, der godt nok er på 440 liter, men har en snæver indgang.

Opdateringen af infotainmentsystemet lyder også lovende, men vi har desværre ikke haft mulighed for at prøve det endnu.

Vi ser meget frem til at teste P7 igen, når den nye model lander lidt senere i år.

Se også: Den bedste elbilforsikring?