Xpeng P7 får helt nyt design – se første billeder af den sporty sedan

Officielle billeder af en ny Xpeng P7 er dukket op. Den sporty sedan, som tidligere blev kaldt Xpeng P7 Ultra, viser sig nu at være en ny udgave af den almindelige Xpeng P7.

Xpeng P7 får helt nyt design – se første billeder af den sporty sedan

Xpeng er på vej med en ny udgave af sedanen P7, som ifølge kinesiske kilder har kodenavnet E29. Tidligere forlød det, at elbilen ville få navnet P7 Ultra, men nu har Xpeng selv bekræftet, at der faktisk er tale om en helt ny udgave af den almindelige P7 – bare med et radikalt anderledes design.

Xpeng har delt flere officielle billeder af bilen, hvor de kalder den for “den næste P7”.

Xpengs kreative designchef, Rafik Ferrag, delte tidligere også en video på Instagram, der viser silhuetten af den nye elbil med en meget skrånende taglinje og væsentligt skarpere linjer og med et noget mere sporty design, end vi har set fra hidtidige elbiler fra Xpeng. Der er altså ikke mange antydninger af det gamle Xpeng P7-design, der omfavner bløde linjer.

Xpeng forventer, at de første kunder i Kina får leveret den nye P7 i september i år.

Se også: Se alle elbiler fra Xpeng i Danmark

Kommer den nye Xpeng P7 til Danmark?

Da det tidligere forlød, at den nye elbil ville være en performance-udgave og en særligt variant af P7, var det usikkert, om den ville komme til Danmark, ligesom vi endnu ikke har set P7+ herhjemme.

Men nu, hvor det viser sig, at der er tale om en helt ny udgave af den almindelige Xpeng P7, er det pludselig meget mere sandsynligt, at den nye Xpeng P7 kommer til Danmark.

Vi kender endnu ikke prisen eller specifikationerne på den nye Xpeng P7. Det er fortsat usikkert, om der med det mere sporty design følger flere hesterkræfter og dermed også en højere pris, eller om Xpeng holder elbilen i samme prisleje som i dag – altså fra 299.990 til og med 5. juni – derefter fra 399.990 kr.

Vi håber på og forventer at se den nye Xpeng P7 i Danmark, da Xpeng har vist vilje til at introducere flere modeller herhjemme – herunder planer om at introducere den luksuriøse minibus X9 i Europa og Danmark.

Se også: Sammenlign alle elektriske sedaner

Alternativer til Xpeng P7

Da vi endnu ikke kender specifikationerne på den nye Xpeng P7, er det svært at placere den over for direkte konkurrenter, men hvis vi antager, at specifikationerne ligner dem i den nuværende P7, er nogle af de bedste alternativer til Xpeng P7 sedaner såsom:

Viser den nye Xpeng P7 at få nogle flere hestekræfter end i den nuværende P7, kan de mere direkte konkurrenter hedde Tesla Model 3 Performance, BYD Seal Excellence og Hongqi EH7 Performance.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Danskerne gider ikke købe kinesiske elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Billigste elbiler i Danmark