Polestar 2 bliver endnu hurtigere efter opdatering

Efter en over-the-air-opdatering bliver Polestar 2 endnu hurtigere. Softwareopdateringen giver Polestar 2 flere hestekræfter og mere moment.

Polestar 2 bliver endnu hurtigere efter opdatering

På samme måde som en softwareopdatering til smartphones kan tilføje funktioner, forbedret batteritid og ydelse, kan de også forbedre elbiler. Et eksempel på det ses med nyeste opdatering til Polestar 2, der gør den endnu hurtigere end før.

Se også: Test af Polestar 2

En OTA-opdatering (over-the-air) til den populære elbil Polestar 2 giver den en forbedret ydelse. Opdateringen til Polestar 2 giver den mere præcist 68 ekstra hestekræfter og 20Nm til udgaven med to elektriske motorer – altså Performance-modellen. Det betyder at Polestar 2 efter opdateringen er oppe på 476 hestekræfter og 680Nm, hvilket selvfølgelig gør den endnu hurtigere end før.

Se også: Her er de mest solgte elbiler i 2021

Polestar 2 er endnu hurtigere efter opdatering

Opdateringen til Polestar 2 betyder, at dens 0-100 km/t går fra 4,7 sekunder og ned til 4,4 sekunder. Den forbedrede ydelse opleveles dog bedst mellem 80 og 120 km/t, hvor den får et stort boost. 80 til 120 km/t sker efter opdateringen på kun 2,2 sekunder – et halvt sekund hurtigere end før.

“Opgraderingen viser, hvordan forbundne teknologier kan transformere det forhold, et bilfirma har med sine kunder. Køreoplevelsen i Polestar 2 er noget, vi er rigtig stolte af. Det er sådan en sjov bil at køre i forvejen, men med denne opgradering kan vi tilbyde endnu mere til vores kunder, som måske er ude efter lidt ekstra spænding,” siger Thomas Ingenlath, administrerende direktør for Polestar.

Dette er første gang Polestar har anvendt softwareopdatering til tuning af egne elbiler, og har allerede vist sig populær blandt Polestar 2-ejere. Opdateringen har været tilgængelig siden slutningen af ​​november, hvor mere end 400 ejere har opgraderet med den.

Opgraderingen af Polestar 2 er tilgængelig i Storbritannien, Holland, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Tyskland, Østrig og Danmark.

Læs også: Polestar 5 er en elektrisk luksussedan – kommer 2024

Opdatering af Polestar 2 er ikke gratis

Frister opdateringen? Så er det dog vigtigt at vide, at denne opdatering af Polestar 2 ikke er gratis. Den er en valgfri tilføjelse og derfor tager Polestar altså et engangsbeløb for den, hvilket er noget vi helt sikkert vil se mere af i fremtiden, fra både Polestar og andre bilproducenter. Performance-opdateringen til Polestar 2 står i 7.500 kroner.

Se også: Alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde