Samsung Galaxy A42 5G – den billigste 5G mobil?
Samsung har i år præsenteret en række mobiltelefoner med 5G, heriblandt Galaxy S20-serien og Galaxy Note 20-serien, men de har alle været dyre telefoner. Nu er Samsung endelig klar med en 5G mobil i deres A-serie, som meget vel kunne blive den billigste på markedet lige nu. Der er ikke meget information om Samsung Galaxy A42 5G endnu, men her er alt vi ved.
Læs også: Her er de billigste 5G-mobiler
Billigere 5G mobil fra Samsung
Samsung Galaxy A42 5G er den seneste tilføjelse til Galaxy A-serien. Ifølge Samsung kommer Galaxy A42 5G med alle de funktioner, der forventes af en telefon i Galaxy A-serien. Samsung Galaxy A42 5G byder på et moderne design, et nyt layout med fire kameraer, en stor skærm og frem for alt er det en 5G mobil.
Samsung Galaxy A42 5G har en 6,6 tommer Super AMOLED-skærm i opløsningen fuld HD, hvor der under skærmen er gemt en fingeraftrykssensor til oplåsning. A42 5G forventes at blive drevet af en Snapdragon 690-processor med mindst 4 GB RAM, og den rygtede batterikapacitet er på 5.000 mAh. Den skulle gerne have 128 GB lagerplads, og en billigere 64 GB-variant bliver muligvis også tilgængelig.
Der gemmer sig fire kameraer på bagsiden, som vi på dette tidspunkt ikke har mere information om. Vi kan dog forvente, at der udover et hovedkamera er ultra vidvinkel, dybdesensor og makrokamera.