Samsungs 2021 Neo QLED-TV vil være bedst til gaming
Samsung har netop lanceret deres TV line up for 2021, hvor vi blandt disse finder topmodellerne med Quantum Mini-lysdioder, som Samsung kalder Neo QLED. Vi har langsomt set Samsung fokusere med på gaming i deres Smart-TV, og i nyeste generation er der et større fokus på gaming end nogensinde før – perfekt timing med næste generations spillekonsoller, PlayStation 5 og Xbox Series X. Samsung vil med Neo QLED 2021-serien være bedst til gaming.
Gaming og TV er generelt noget vi ser tv-producenter have et større fokus på, og der findes allerede rigtig mange gode modeller til formålet på markedet. Her er det oplagt at fremhæve Samsungs eget Q80T, Sony Bravia XH90 og LG CX OLED. Der er dog slet ingen tvivl om, at Samsung med den nye Neo QLED 2021-serie skruer op for ambitionerne. Lad os tage et nærmere kig på dem.
Læs også: PlayStation 5 eller Xbox Series X – hvilken skal du købe?
Samsung Neo QLED 2021-serien
Der kommer fire modeller i Neo QLED 2021-serien i forskellige størrelser og understøttede opløsninger. De to første er modellerne QN90A og QN85A, som kommer i mange skærmstørrelser fra 50″ og op. De understøtter alle 4K-opløsning. To de næste modeller er QN800A og QN900A, som understøtter helt op til 8K-opløsning og kommer i størrelserne 65”, 75” og 85″.
Samsungs Quantum Mini-lysdioder er bare 1/40 så store som konventionelle lysdioder, hvilket muliggør en ultrafin lysstyring. Med dyb sort, stærke lys og opskaleringsteknologi, der er smartere end noget andet tidligere Samsung-TV, skriver Samsung i deres pressemeddelelse.
Og ud over nyt flot design, endnu bedre billede, integration med Samsung Health til fitness træning og meget mere, så er alt på plads til en optimal spiloplevelse.
Læs også: PlayStation 5 og Xbox Series X: Derfor skal dit TV have HDMI 2.1
Gaming på de nye Neo QLED
HDR, Freesync Premium Pro, HDMI 2.1, Game Motion Plus, Motion Xcelerator Turbo+ og ikke mindst Samsungs nye Game Bar får de nye Neo QLED til at virke meget attraktive, for dem der går op i gaming. Ikke kun til dig med en spillekonsol, men også til PC.
De nye spillekonsoller fra Microsoft og Sony har mulighed for at afvikle spil i 4K ved 120 fps, og det understøtter de nye Neo QLED-TV med HDMI 2.1 indgangen. Ikke nok med det, så afvikles spil med en utrolig lav responstid på kun 5,8 ms. Det er hurtigere end nuværende bedste TV til gaming, som ligger et sted mellem 7 og 8 ms.
Med Freesync Premium Pro elimineres “screen tearing”, hvilket betyder et mere klar skærm under bevægelse. Det skal hertil siges, at kun Xbox Series X understøtter Freesync Premium, mens VRR kommer til PlayStation 5 i løbet af marts.
Samsungs Game Motion Plus har også til formål at eliminere motion blur og halo-effekter, og dette giver et mere flydende gameplay. Med Game Mode optimerer QLED gameplay med sin Samsung AI-processor. Vi finder også en ny teknologi kaldet Motion Xcelerator Turbo+, men hvad denne har til formålet er lidt uklart. Angiveligt skulle denne teknologi gøre det muligt at nyde 4K-opløsning ved 120 Hz med Freesync på en 60 Hz panel. Hvordan det hænger sammen, kan vi altså ikke svare på.
Læs også: Guide: De 5 bedste headsets til PlayStation 5
Den nye Samsung Game Bar giver nogle unikke muligheder. Her kan man skifte mellem skærmformater, som man normalt kun ser anvendt i gaming-skærme, fx 21:9 og 32:9. Man kan justere skærmhøjden til øjenhøjde, samt foretage realtime af skærmforholdet, se forsinkel på input, FPS, HDR, forbinde til trådløse headset og mere.
Og ikke nok med det, så er der også fokus på den gode spillyd, som kan gøre forskellen i kampens hede. Med en såkaldt Game Object Tracking Sound bruges den kunstige intelligens i QLED til at projektere lyden rundt i lokalet, så det afspejler hvad der foregår på skærmen. Derved kan man fx bedre høre og fornemme, når fjenden kommer bagfra.
Se også: Nyt om gaming og spillekonsoller
Pris på Samsung Neo QLED 2021-serien
Den nye serie af Samsung Neo QLED-TV kommer senere i år. Der er endnu ikke sat en dato på. Her er priserne:
- Samsung Neo QLED QN900A får pris fra 44.999 kroner.
- Samsung Neo QLED QN800A får pris fra 26.999 kroner.
- Samsung Neo QLED QN90A får pris fra 22.999 kroner.
- Samsung Neo QLED QN85A får pris fra 19.999 kroner.
Se også: Nyheder om TV og streaming
Seneste tilføjelse til sagen
Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. Allerede d. 24/2/2021 fulgte vi op med et indlæg omkring Gaming på mobilen er enormt – slår alle andre platforme – Den kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..