Telenor har fået 38.000 nye mobilkunder i 2020

Telenor har i sidste kvartal af 2020 kun fået 1.000 nye mobilkunder i hus. Til gengæld har de på hele året budt 38.000 nye mobilkunder velkommen.

Telenor har fået 38.000 nye mobilkunder i 2020

Telenor har netop delt deres resultat for fjerde kvartal af 2020 og ikke mindst det samlede resultat for året. Og på trods af en COVID-19 påvirkning, så ser det positivt ud for teleselskabet.

I fjerde kvartal af 2020 tog Telenor i mod 1.000 nye mobilkunder og 1.000 nye bredbåndskunder, hvilket ikke lyder videre imponerende. Men sammenligner vi med fjerde kvartal forrige år, så ser det betydeligt bedre ud. I fjerde kvartal af 2019 mistede Telenor nemlig 15.000 kunder i fjerde kvartal.

Det samme billede ser vi, når vi kigger på hele året. Her har teleselskabet i 2020 fået flotte 38.000 nye kunder i mobilforretningen, hvorimod de i 2019 måtte sige farver til 62.000 kunder. Så man kan roligt sige, at Telenor har fået vendt skuden – endda på trods af COVID-19.

Telenor lukker dermed året af med en samlet omsætning på 3.690 millioner kroner og en kundebase på 1.7 millioner mobilkunder svarende til en kundevækst på 2 procent.

Læs også: Telenor klar med nyt billigt mobilabonnement

Nye produkter og modernisering af netværk

Hos Telenor har der i 2020 været et stort fokus på, at kunne tilbyde kunderne nye produkter, IoT-løsninger og ikke mindst en modernisering af netværket. Og selvfølgelig er også udrulningen af 5G hos Telenor gået i gang.

Der er blevet lanceret en række eSIM-løsninger til telefoner, tablets og smartwatches. MaxSpeed-bredbånd, gratis skærmskift i mobilabonnementer er ogå stadig blandt nyere projekter. Udrulningen af 5G er påbegyndt og Telenor har taget hul på en gennemgribende opgradering af hele mobilnetværket, hvor ældre mobilteknologi udfases til fordel for nyere og bedre 4G- og 5G-teknologier. Som det er lige nu, så tilbyder Telenor 5G i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Se også: Nyt om teleselskaber og mobilnetværk

Sidste tilføjelse til sagen

Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. Efterfølgende d. 21/10/2020 bragte vi artiklen Telenor fik 21.000 nye kunder i årets tredje kvartal – Du læser den her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..