Volvo viser fremtidens elbil-teknologi den 21. september

Volvos nyeste elbil bliver en flagskibs SUV, der er bygget til at være elektrisk. Den elektriske EX90 skal være benchmark for sikkerhed og teknologi i biler.

Volvo viser fremtidens elbil-teknologi den 21. september

Senere i år vil Volvo præsentere den fuldelektriske udgave af XC90, EX90, der bliver deres flagskibs SUV. Inden da vil bilmærket fremvise nogle af de nye teknologi, der vil være at finde i bilen.

Se også: Test af elbiler fra Volvo

En demonstration af vores fremtid

Der er store forventninger til den næste elbil fra Volvo. Volvo har indtil videre kun haft to fuldt elektrisk biler at kunne tilbyde, nemlig XC40 og C40 Recharge, hvor flere andre bilproducenters udvalg er vokset hurtigere.

Volvo EX90 og hvad den ellers er blevet døbt, bliver Volvos nye topmodel – en stor SUV. Bilen vil være bygget på en ny platform til elektriske biler og vil ifølge producenten markerer starten på en ny æra for sikkerhed og teknologi i biler, og for Volvo som virksomhed. Visionen hos Volvo er klar: ingen skal komme alvorligt til skade eller dø i en ny Volvo-bil.

Senere i denne måned vil Volvo give det første glimt af nogle af de nye teknologier, der er standard i deres næste fuldt elektriske SUV. Den vil omfatte innovative funktioner, der er designet til at øge bilens og omgivelsers sikkerhed.

Læs også: Volvo vil revolutionere instrumentbrættet: Forruden er skærmen

Senere i år præsenters den elektriske EX90

Det er ikke meget vi ved om Volvos kommende elbil. Der er dog dukket nogle billeder op, som muligvis kan være af den. Men reelt set ved vi intet om designet, hvor lang en rækkevidde den får, hvor meget plads den vil have, hvor hurtig den bliver og ikke mindst prisen (billig bliver den nok ikke). Kigger vi lidt tilbage i vores nyheder, kan vi dog få et glimt af noget af teknologien, der vil være at finde i bilen.

Volvo har nemlig tidligere meldt ud, at deres næste generation af elbiler udstyres med state-of-the-art hardware: Unreal Engine og Snapdragon Cockpit. Dertil vil Volvo selvfølgelig bygge videre på Android Automotive, som også er at finde i deres to nuværende elbiler.

Vi sidder klar til at dække nyhederne fra Volvos præsentation senere på måneden.

Se også: Nyheder om elbiler