Apple sagsøges: AirTags kan bruges til stalking

AirTags er angiveligt blevet et favoritvåben for mange stalkere, mener en gruppe, der har været udsat for det. Nu hiver de Apple i retten.

Apple sagsøges: AirTags kan bruges til stalking

Apple tabte fredag et forsøg på at få afvist et søgsmål, der handler om sikkerheden i AirTags – eller rettere manglen på samme. Nu

Læs også: Apple dropper at forsvare App Store i Europa

AirTags kan tracke personer, uden de ved det

Nu står Apple derfor over for et gruppesøgsmål, der hævder, at AirTags er blevet brugt af stalkere til at tracke uskyldige personer, der er ofre for stalking.

Ifølge Bloomberg har den amerikanske distriktsdommer i San Francisco Vince Chhabria slået fast, at sagsøgerne har gjort et grundigt stykke arbejde med at bevise deres påstande mod Apple om uagtsomhed og produktansvar. Han afviste dog andre af gruppens påstande.

Sagsøgerne i sagen hævder, at Apple er blevet advaret om den risiko, AirTags udgør, og at selskabet derfor er ansvarlige, når produktet bruges til ulovligheder. De hævder, at de blev stalket ved hjælp af AirTags, og at problemet med sikkerheden omkring AirTags er årsagen til det, de har været udsat for.

Gruppen mener, at med en pris på 29 dollars er AirTags ”blevet favoritvågnet for stalkere og mishandlere”. Herghjemme koster et Apple Airtag fra 229 kroner.

Læs også: Google I/O 2024 finder sted den 14. maj

Apple mener ikke, at det er deres ansvar

Apple derimod mener ikke, at de er ansvarlige for, hvordan AirTags bliver brugt. De har for at forhindre misbrug udviklet en funktion, der meddeler en person, hvis der er risiko for, at deres AirTag bliver brugt til at tracke deres færden eller at en Airtag følger dem rundt.

I iOS-softwareopdatering 15.4 tilføjede Apple også en advarsel, der dukker op ved opsætning af AirTag, som advarer, at enheden er et hjælpemiddel til at tracke personlige ejendele, og at ”brug af en AirTag til at tracke mennesker uden samtykke, er en kriminel handling i mange dele af verden.”

Udover problemer med at personer er blevet tracket med AirTags, er de også blevet brugt af biltyve til at følge potentielle objekter. I Washington D.C. har visse personer fået en AirTag for hurtigere at kunne finde frem til deres stjålne bil. De er også flere gange blevet brugt til at finde stjålne ejendele.

Apple er ikke det eneste selskab med et produkt, der siges at blive brugt til stalking. Tile står overfor et lignende søgsmål, der også handler om manglende beskyttelse mod stalking ved hjælp af deres trackingenheder.

Se også: Apple opkøber AI-virksomhed forud for AI-satsning i iOS 18