Få et smugkig på Samsungs Galaxy Buds Pro

Ny animation af Samsungs nye trådløse øretelefoner er lækket. Og hvis rygterne taler sandt, bliver de lanceret den 14. Januar 2021. Sådan ser Samsung Galaxy Buds Pro ud.

Få et smugkig på Samsungs Galaxy Buds Pro

Så er nye billeder af Samsungs Galaxy Buds Pro igen blevet lækket, og denne gang i en komplet 360-graders animation. Denne seneste afsløring fra @Evleaks giver indtil videre det bedste bud på, hvordan Samsungs nyeste trådløse øretelefoner vil komme til at se ud fra alle vinkler.

I GIF’en herunder ser man både etuiet til Galaxy Buds Pro samt de nye øretelefoner. Galaxy Buds Pro forventes at have aktiv støjreduktion, der skulle være forbedret væsentligt i forhold til det åbne øre-design af Galaxy Buds Live. Med et meget større batteri på 500 mAh, så skulle batteritiden også være væsentligt forbedret.

Læs også: Topmodellen Samsung Galaxy S21 Ultra ser fremragende ud

Lanceres den 14. januar 2021

Øretelefonerne er rygtet til at ankomme sammen med Samsung Galaxy S21 i januar, og Samsungs opfølgning på Galaxy Buds Live og Galaxy Buds Plus er allerede blevet lækket i tre forskellige farver: sort, violet og sølv.

Mon ikke vi lærer meget mere om Galaxy Buds Pro efter den 14. Januar, hvor Samsung angiveligt skal være vært for næste Unpacked-event. Tiden tro, så er der tale om et livestream.

Se også: Test af øretelefoner, gadgets og højtalere