Metas Quest-headsets får rumlig video og knibestyring

Nu kan ejere af Meta Quest 2 og Quest 3 se rumlige videoer optaget til Apple Vision Pro. Der er flere større opgraderinger af headsettet.

Metas Quest-headsets får rumlig video og knibestyring

Med Meta Quest 3 kan man snart enkelt se rumlige videoer og bruge knibekommandoer til at styre headsettet – funktioner som vi også finder i Apples meget dyrere Vision Pro-headset, der kom til salg i USA 2. februar. Begge nyheder ruller ud gradvist som en del af opdateringen v62, der bør være ude til ejere af Quest 2, Quest 3 og Quest Pro-headsets i løbet af denne uge.

Understøttelsen af rumlig video giver brugerne mulighed for at se 3D-optagelser filmet med Apples mixed reality-headset eller en iPhone 15 Pro eller Pro Max.

Apples rumlige 3D-vieoer optages med metadata, som Vision Pro kan bruge til at beregne forskellen mellem det venstre og det højre billede for hvert øje. Som Meta fortæller det, kan man uploade rumlige videoer til Meta Quests mobilapp – dog med en maksimal længde på 20 minutter. Man kan dermed få adgang til optagelserne fra Fil-menuen, når man bruger headsettet.

Metas Quest 3 kom på markedet sidste år og koster 499 dollars, altså en hel del mindre end de 3.499 dollars, man må give for Vision Pro. I løbet af de seneste par år har Meta brugt millioner af dollar på at udbygge metaverset, men selskabets store satsning har også givet store tab.

Metas direktør, Mark Zuckerberg, teasede den nye rumlig video-funktion på sin Instagram-profil, hvor han gav et ”tidligt indblik i afspilningen af rumlig video på Quest.” I indlægget ser man et kort klip af et Quest-headset, der viser afspiller en rumlig video af træer.

Meta har også demoer af rumlig video i sin Spatial videoer-sektion i Fil-appen, så man kan prøve funktionen, inden opdateringen er rullet ud. Visse Quest 3-ejere har allerede vist, hvordan man kan konvertere Apples rumlige videoer, så de kan vises på Quest-headsettene ved at bruge standard side-by-side 3D-format, men officiel understøttelse bør gøre, at man kan springe konverteringen over.

Læs også: De første test og anmeldelser af Apple Vision Pro

Understøtter Vision Pro-lignende styring

Udover rumlig video er der også andre nyheder med i v62-opdateringen til Quest-headsettene. Det drejer sig blandt andet om at udvide de eksisterende knibekontroller med en ”knib og slip”-bevægelse, der skal åbne universalmenuen eller en længere ”knib og hold”-bevægelse, der centrerer headsettets synsvinkel. De minder om de bevægelser, som Apple understøtter i Vision Pro samt det ”tryk i luften”, som vi husker fra Microsofts HoloLens-headset.

Meta tilføjer også muligheden for at bruge eksterne spillekontrollere i Quest-browseren for at give bedre adgang til at streame spil, mens opdateringer af Quest Link inkluderer understøttelse af 120 Hz opdateringshastighed i kompatible PCVR-spiltitler.

Det bør give en meget bedre oplevelse, når man spiller PC-spil med headsettene. Brugerne vil også snart kunne bruge en ny community-funktion, der gør det muligt at vende tilbage til det, man lavede i forskellige apps, så man kan flytte sig rundt mellem forskellige VR-oplevelser.

Læs også: VR headsettet Quest 3 er lanceret