Samsung Galaxy Watch 8-serien får Ultra-inspireret design

Alle versioner i den kommende Samsung Galaxy Watch 8-serie skulle få Watch Ultra-inspireret squircle-design - men bliver de lige så robuste?

Samsung Galaxy Watch 8-serien får Ultra-inspireret design

Næste måned vil Samsung afsløre sin nye Galaxy Watch 8-serie, bestående af Galaxy Watch 8, 8 Classic og Ultra 2025.

Alle modeller vil introducere det “squircle”-design, der først blev set på sidste års Watch Ultra, hvilket signalerer et markant skift i Samsungs designsprog for smartwatches.

Squircle bruges til at definere et design, der hverken en cirkel eller en firkant. Det er heller ikke en afrundet firkant, men nærmere lidt ellipseformet.

Se også: Hvad er et godt smartwatch?

Alle Galaxy Watch bliver mere robuste

Den nye squircle-form, der tidligere var forbundet med robusthed, vil nu være tilgængelig på tværs af hele sortimentet.

Den roterende urkrans forventes at vende tilbage på Galaxy Watch 8 Classic, og Ultra 2025 vil byde på et nyt “hero”-farvetema i blå, som Samsung promoverer på tværs af sine enheder i år.

Se også: Xiaomi har nogle af de bedste smartwatches til prisen

Lækkede billeder bekræfter det nye design

Lækkede CAD-billeder og en tidlig eBay-optræden af Galaxy Watch 8 Classic har allerede bekræftet det nye design, der inkluderer en tykkere urkrans og en “Quick”-knap, som også blev introduceret med sidste års Ultra-model.

Selvom Galaxy Watch 8 ikke primært er designet til at være specielt robust, er det interessant at se, hvordan Samsung vil markedsføre dette nye design til basismodellen.

Lanceringen forventes at finde sted i midten af juli under et Unpacked-event, med salgsstart cirka et par uger efter.

Se også: OnePlus i massiv satsning på sundhedsteknologi

Perspektivering

Samsungs Galaxy Watch-serie inkluderer nogle af de allerbedste smartwatches på markedet i dag. Om det også er ure, der rammer dig, kan handle om præferencer og behov. Du kan se vores guide til de absolut bedste smartwatches på markedet i dag og vurdere, om der er andre ure, der er bedre for dig.