Disse vilde flagskibstelefoner kommer også i 2020

Året 2020 har allerede budt på en lang række af virkelig gode mobiltelefoner, men vi er langt fra færdige endnu. Her er de mobiltelefoner vi stadig kan se frem til i år.

Disse vilde flagskibstelefoner kommer også i 2020

Godt nok har 2020 på mange måder været et underligt år. Vi er blevet tvunget fra hinanden og til at arbejde hjemme, så vi passede godt på os selv og på andre. Det har også betyder, at alle de spændende mobil-præsentationer har været enten aflyst eller afholdt online. Vi er dog ikke blevet snydt for en perlerække af virkelig gode og spændende mobiltelefoner. I artiklen her tager vi et kig på de flagskibstelefoner, som kommer i løbet af 2020 – for vi er langt fra færdige.

2020 har allerede givet os topmobilerne Samsung Galaxy S20 Ultra (og Galaxy S20+), OnePlus 8 Pro, Motorola Edge+, Sony Xperia 1 II og Huawei P40 Pro. Og her er ser vi selvfølgelig nogle trends, så vi kan forvente bliver gældende for resten af året og endda bliver forbedret.

Nogle af de trends vi har mødt i 2020 er skærme med højere opdateringshastighed, et boost i batterikapacitet, 5G og så virker det til, at producenterne begyndet at bevæge sig væk fra buede skærme. Herunder kigger vi på årets kommende flagskibstelefoner, rygterne om dem og hvad vi forventer.

Disse flagskibstelefoner kommer også i 2020

Læs også: De bedste kameramobiler lige nu – sommer 2020

iPhone 12
iPhone 12 Pro konccept. Foto: Technizo Concept

Apple iPhone 12 Pro

I år ser det ud til at Apple kommer med hele fire iPhone 12-modeller, hvor iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max bliver topmodellerne. De to topmodeller forventes at komme i skærmstørrelserne 6,1 tommer og 6,7 tommer, altså en anelse større skærm på Max-modellen i forhold til nuværende iPhone 11 Pro Max.

Det er endelig blevet tid til et nyt design, som bliver en af de helt store nyheder ved iPhone 12-serien. Her forventes en kombination af klassikeren iPhone 4 og nyeste iPhone 11 Pro. Forstil dig en mini-udgave af nyeste iPad Pro og det burde stemme nogenlunde. Begge modeller skulle også blive tyndere end nuværende iPhone 11 Pro-modeller. Nogle påstår også, at skærmen endelig får en mindre notch og at der stadig vil være en lightning port, og ikke USB-C, at finde i bunden. Angiveligt kommer iPhone 12-serien helt uden en oplader i salgsæsken.

Hardwaren byder på et nyt tredobbelt kamera, 5G, en ny og hurtigere A14 Bionic-processor og muligvis en ProMotion-skærm med 120 Hz-opdateringshastighed.

iPhone 12 Pro, og resten af serien, forventes normalt lanceret i september, men kan på grund af corona-pandemien blive forsinket.

ASUS ROG Phone 3

Inden længe kan vi også sige goddag til den næste gaming-mobil i ASUS’ ROG Phone-serie, og der er store forventninger. Der er ikke blevet lækket voldsomt meget om ROG Phone 3 endnu, men den forventes at ligne ROG Phone 2 ganske meget. Man vil ikke være i tvivl om, at dette er en mobil til gaming. Og det samme skriger specifikationerne.

Den ser nemlig ud til at blive lidt af et powerhouse. Den skulle blive udstyret med en overclocket Snapdragon 865, helt op til 16 GB RAM og 1TB lagerplads. Der kommer dog også mindre udgaver med færre RAM og mindre lagerplads til billigere penge. Skærmen bliver på 6,59 tommer med enten 120 eller 144 Hz-skærmopdatering. Alt dette trækker strøm fra et voldsomt 6000 mAh batteri, som kan lades op med en ny 30W-hurtigopladning. Kameraet bliver af den tredobbelte slags, med en 64 megapixel hovedsensor.

ASUS ROG Phone 3 forventes lanceret i løbet af denne måned.

Læs også: ASUS ROG Phone 3: Vilde specifikationer dukker op

Google Pixel 5
Google Pixel 5 koncept

Google Pixel 5

Kunne 2020 blive året hvor Googles Pixel-telefoner officielt kommer til Danmark? Sikkert ikke, men man har vel lov at håbe. Der er blevet lækket ufatteligt lidt om Pixel 5, så nedenstående skal tages med et gran salt.

Designmæssigt er det bedste bud ovenstående konceptbillede, der afslører et interessant nyt kameradesign. Og det er netop kameraet, som der i Pixel 5 er store forventninger til. Denne gang forventes der mere end en enkelt linse på bagsiden, muligvis en telefoto og ultra vidvinkel, som er et meget populært setup lige nu.

I stedet for at blive udstyret med en high-end processor, så skulle den ifølge rygterne komme med en Snapdragon 765G, som vi kender fra Motorola Edge (og muligvis også OnePlus Nord). Herudover mellem 6 og 8 GB RAM samt 64 og 128 GB lagerplads. Softwaren? Det er selvfølgelig Android 11.

Google Pixel 5-serien forventes lanceret til oktober.

Læs også: Android 11 beta lanceret – her er de store nyheder

Huawei Mate 40 Pro
Huawei Mate 40 Pro

Huawei Mate 40 Pro

Det næste vi kommer til at se fra Huawei er Mate 40-serien. Mate-serien byder traditionelt på et nyt Kirin chipset og ny teknologi, men ellers samme gode kamera som i P-serien. Topmodellen bliver Huawei Mate 40 Pro, som der allerede nu bliver spekuleret meget i. En ting vi kan være sikre på er, at den kommer uden Googles tjenester og appbutik. Hvordan Huaweis egen appbutik og integration af tredjeparts appbutikker ser ud til den tid, kan vi kunne gætte os frem til. Senest har Huawei lanceret Petal Search, en søgefunktion til blandt andet tredjeparts apps, som kommer præinstalleret på P40-serien.

Den skulle blive udstyret med det kommende Kirin 1020-chipset, som det angiveligt skulle blive navngivet. Der er derudover ikke nogle troværdige rygter om telefonen, som dog skulle få en større skærm. Kommer den op at matche de 6,9 tommer på Samsung Galaxy S20 Ultra? Det tror vi ikke.

Huawei Mate 40 Pro forventes lanceret til oktober.

Læs også: Test af Huawei Freebuds 3i

Nokia 9.3
Nokia 9.3 koncept. Foto: Letsgodigital.

Nokia 9.3 PureView

Nokias næste topmodel skulle blive kaldt Nokia 9.3 PureView. Den første Nokia 9 PureView blev lanceret i 2019 og blev ikke modtaget specielt godt hos medierne. I år er Nokia klar med en efterfølger, som forhåbentlig bringer producenten tilbage i top.

Designmæssigt har man kun set ovenstående konceptbillede, men der er intet lækket endnu. På hardware-fronten siger rygterne 120Hz-skærm, et hole punch-frontkamera og en buet skærm. Den kunne også få den kommende Snapdragon 865+, som bliver lanceret senere i år. Den skulle også komme med en ren udgave af Android, muligvis med Android 11.

Der er selvfølgelig stort fokus på kameraet i Nokia 9.3, som rygtes til at kunne skyde video i 8K ved 30 fps.

Nokia 9.3 forventes lanceret på dette års IFA-messe, hvilken afvikles i september.

Læs også: Nokia 9 PureView er endelig officiel

OnePlus 8 Pro
OnePlus 8 Pro

OnePlus 8T Pro

Senere i år kan vi også forvente nyt fra OnePlus, som sandsynligvis står klar med en OnePlus 8T-serie, heriblandt topmodellen OnePlus 8T Pro. Producenten er lige nu ved at gøre klar til lanceringen af den billigere OnePlus Nord-serie, som forventes prissat omkring 500 euro. Typisk stiger OnePlus’ mobiler en år efter år og dette forventes også at ske med 8T-serien.

Der er stadig noget tid til og der er derfor ikke meget lækket om disse modeller endnu, men den forventes at komme med den kommende Qualcomm-topmodel, Snapdragon 865+-chipset. Da de kommer efter Google har lanceret Android 11, så kunne de meget ve komme med denne Android-version præinstalleret. Den kablede opladning skulle opgraderes til hele 65W.

OnePlus 8T Pro forventes lanceret til september/oktober.

Læs også: OnePlus-telefoner er de mest anbefalede i Danmark

Samsung Galaxy Note 20
Samsung Galaxy Note 20

Samsung Galaxy Note 20 Ultra / Plus

En af de kommende flagskibstelefoner, som vi ser mest frem til i år er Samsung Galaxy Note 20-serien. Sidste års Galaxy Note 10+ var, og er stadig, en af de bedste mobiltelefoner på markedet. Fortsætter Samsung ud ad denne tangent, så kan Note 20 kun blive rigtig spændende. Om den kommer til at hedde Galaxy Note 20 Ultra eller 20+ vides endnu ikke, men vi har allerede set Samsung tage Ultra-navnet til sig med Galaxy S20 Ultra.

Der er allerede blevet lækket en masse detaljer om Galaxy Note 20 Ultra / Plus. Den får selvfølgelig en hurtig 120 Hz-skærmopdatering, som bliver mere strømsparende end på Galaxy S20-serien, men også mere kostbar at producere. Selve skærmen skulle blive på hele 6,9 tommer. Den forventes at blive udstyret med Snapdragon 865+ eller Samsungs egen Exynos 992-chipset, 12 GB RAM og op til 512 GB lagerplads. Denne gang skulle batteriet runde de 5000 mAh.

Den vil stadig benytte Samsungs store 108 megapixel kamerasensor, som har været en del i modvind i topmodellen S20 Ultra. En ny laser skulle dog sikre en hurtigere autofokus.

Samsung Galaxy Note 20-serien forventes lanceret i starten af august, måske den 5. august.

Se også: Sammenlign priser på Samsung-telefoner

Er der andre flagskibstelefoner du forventer kommer i 2020? Hvilken telefon ser du mest frem til?

Seneste nyt i sagen

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Lasse Olsen gik videre med historien. 19/6/2020 fulgte redaktionen op med historien Disse telefoner understøtter 5G (juni 2020) – Artiklen kan læses her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.