Tip: Få internet på din iPad – helt diskret
Du har lige fået den nye iPad mini i julegaven af kæresten, konen eller manden. Og så skal det nye vidunder selvfølgelig med overalt, hvor du kommer, for det er jo et uundværligt redskab.
Du kender måske situationen; Du sidder på en cafe, i lufthavnen eller overværer en kedelig lillput håndboldkamp sammen med 20 andre forældre.
I sådanne situationener er det dejligt at have en iPad eller anden tablet med sig for at få lidt adspredelse, spille lidt Wordfeud eller surfe lidt på nettet.
Men hvad gør du, hvis der ikke lige er internet der, hvor du befinder dig?
Internetdeling via din smartphone
En af måderne til at komme på internettet er via såkaldt Internetdeling. Mange iPhone ejere kender allerede funktionen, som kan tilkobles i menuen indstillinger.
Internetdeling – eller hotspot funktionen som den også kan kaldes – opretter et Wi-Fi adgangspunkt og deler smartphonens internetadgang med andre enheder. På den måde kan man koble en PC, tablet eller andet produkt på smartphonens internet via Wi-Fi.
Denne metode kender de fleste, men den har to ulemper; Først og fremmest bruger Wi-Fi meget strøm og dernæst så annoncerer du til hele verden, at netop du sidder i nærheden.
Når man tilkobler internetdeling på en iPhone, så benyttes nemlig som udgangspunkt ens fuldenavn som kaldenavn (SSID) til det trådløse netværk.
Alle der sidder i nærheden kan altså se, hvem præcist der har internetdeling kørende via et trådløst Wi-Fi netværk. Du er måske ikke interesseret i at dele den information, hvis du sidder et offentligt sted og bare gerne vil surfe på din iPad.
Bluetooth gør det diskret
I stedet for at bruge Wi-Fi så kan man også benytte Bluetooth, hvilket spare strøm, og man kan surfe lidt mere diskret uden at annoncere for hele verden, at netop DU sidder og surfer via din iPhones internetforbindelse.
I denne guide fokuserer vi udelukkende på Apples iPhone og Ipad produkter, men følgende kan også gøres med produkter fra andre fabrikaneter.
Men hvordan gør man i praksis?
Sådan gør du
Først skal du først tænde for bluetooth på både din iPhone og iPad. Det gøres under punktet Bluetooth som ligger under Indstillinger.
Dernæst skal du parre din iPad med din iPhone. Det gøres ved at trykke på navnet på din iPhone eller iPad i Enhedsoversigten som ligger i Bluetooth menuen.
Når de to enheder er parret, så er der automatisk oprettet en trådløs bluetooth forbindelse mellem de to enheder, som kan bruges til at dele Internetforbindelsen fra din iPhone.
Men før du kan benytte Internetforbindelsen, så skal du tilkoble Internetdeling, som findes i Indstillings menuen. Når du tænder for Internetdeling, så oprettes der automatisk et trådløst Wi-Fi netværk, men det var jo en Bluetooth forbindelse, som vi skulle bruge.
Derfor skal du huske at slukke for din iPhones Wi-Fi forbindelse, hvilket gøres under Indstilling og Wi-Fi.
Nu skulle du have internetadgang fra din iPhone via bluetooth.
Hvis du ikke skal bruge Internetdeling længere, så kan du slå det fra igen på din iPhone, ligesom du også kan frakoble Bluetooth, hvis du ikke benytter det.
Eneste ulempe ved at benytte Bluetooth fremfor Wi-Fi er, at Bluetooth maksimalt kan overføre 1,5 Mbit/s. Det er dog godt nok til fleste de fleste gøremål inkl. Netflix og FaceTime.
Tjek Internet og bredbåndbåndsforbindelser ved Telia
Redaktionen har mere i sagen
Emnet er stadig aktuelt. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 19/12/2012 publicerede vi en opfølgning med en artikel omkring temaet iPad Mini sælger dobbelt så godt som sin storebror – Den videre historie om temaet finder du her. Du finder seneste nyt her.